La Amarilla (i-bog)

© e-Studiar – Anny Holmgaard – Forlaget EA

Indhold

Al kopiering opgives til CopyDan

© Anny Holmgaard. 2021
Omslag: Andreas Holmgaard-Jensen

  1. udgave. 1. oplag – E-bog
    ISBN: 978-87-89090-36-8
    Udgiver:
    Forlaget EA (Elementære Aftryk),
    Elmevej 5,
    8800 Viborg.
    Tlf. 0045-26365802
    annyholmgaard@gmail.dk
    http://www.forlagetea.dk

Forord

Dette er nu 7. udgave af grammatikken La amarilla. Finder du eventuelle fejl og mangler, er du velkommen til at henvende dig til mig.

Og hvorfor La amarilla? Gennem min mangeårige undervisning på alle niveauer har jeg erfaret, at de gængse grammatikbøger enten har været for svære eller for uoverskuelige for eleverne og dermed har gjort indlæringen vanskeligere, end den behøver at være. 

Derfor har jeg udarbejdet denne grammatik, som er en ”brobygningsgrammatik”, der gør det nemmere at nå de folkeskoleelever, som endnu ikke kender de latinske betegnelser. Det betyder ikke, at de ikke skal lære disse begreber. Både de danske og latinske grammatikbetegnelser er benyttet undervejs, og af hensyn til elevernes ordbogsopslag  er der, på side 4, en liste over de danske, latinske og spanske betegnelser. Underviseren må så forsøge at bygge denne ”bro” mellem de danske og de latinske betegnelser.

Bogen er mere brugervenligt bygget op, og jeg har samtidig taget særligt hensyn til de områder, hvor eleverne generelt har indlæringsproblemer f.eks. med hensyn til brugen af Que/como, bien/bueno, muy/mucho, pero/sino.

Jeg har endvidere anvendt genkendelige eksempler fra elevernes øvrige fremmedsprogs-erfaring. Det gælder f.eks. henvisning til engelsk i forbindelse med Kendeordets brug og placering, ved Biord, Gerundium og Passiv form, samt henvisning til tysk ved f.eks. brugen af Gustar, Tener, Werden/Bleiben og Aber/Sondern.

Grammatikken er også bygget op, så den kan fungere som ”rettenøgle”. Man kan således henvise til sidetal og bogstav, når eleven selv skal rette sine fejl. Desuden er bogen bevidst produceret i en handy-udgave, så eleven altid kan have bogen ved sig.

Bogen er afprøvet på – og evalueret af adskillige spanskhold og privatister, og jeg takker disse samt følgende for værdifuld kritisk læsning: Jette Bech Mortensen, Britt Petersen, Ellen Lautrup, Bent Johannesen, Lene Andersen Brunsgaard, Pablo Bello samt engelsk-, spansk-, tyskkolleger og ikke mindst mine mange elever.

God arbejdslyst

 Anny Holmgaard

Computertegn (side 4)

ñ: En ”tilde” over n dannes ved at trykke Alt Gr (Tasten holdes nede) + ~ . Dernæst trykkes n. ´: En accent dannes ved at trykke på tasten med ´ efterfulgt af bogstavet: á, é, í etc. På Mac trykkes på n og ñ fremkommer.
¨: ”Trema” dannes ved at trykke på tasten med ¨efterfulgt af bogstavet.
¿: Spørgsmålstegn dannes ved at trykke Alt (Tasten holdes nede). Tryk 168 på tal-tastaturet tilhøjre. Det kan også findes ved at trykke Ctrl – Alt – Shift? på samme tid.
¡: Udråbstegn dannes ved at trykke Alt (Tasten holdes nede). Tryk 173 på tal-tastaturet til højre. Kan også findes ved at trykke Ctrl – Alt – Shift – ! på samme tid.

Latinske betegnelser (side 4)

Forkortelse

Adj. 
Adv. 
Akk. 


Art. 
Cond. 
Conj.
Dat.


Dem.
Fut.
Gen. 
Ger. 
Imp. (imperat.)
Imperf. (impf.)
Ind. 
Indef.
Inf. 


Interj. 
Interr. 
Konj. 
M.
Perf.
Pers.
Pl.
Plusk.
Poss.
Pret.
Pron.
Præp.
Præs. (pres.)
Ptc.
Refl.
Rel.
Sb/subst.
Sbj. 
Sg.
Subj.
Vb.

Latin

Adjektiv 
Adverbium 
Akkusativ 
Akkusativobjekt 

Artikel 
Condicional 
Konjunktion 
Dativ
Dativobjekt

Demonstrativt
Futurum 
Genitiv 
Gerundium 
Imperativ 
Imperfektum 
Indikativ 
Indefinit
Infinitiv 


Interjektion
Interrogativt 
Konjunktion 
Maskulinum
Perfektum
Personligt
Pluralis
Pluskvamperfektum
Possessivt
Præteritum
Pronomen
Præposition
Præsens
Participium
Refleksivt
Relativt
Substantiv
Konjunktiv
Singularis
Subjekt
Verballed 
Verbum

Dansk

Tillægsord 
Biord 
Genstandsfald 
Genstandsled
 
Kendeord 
Betingemåde 
Bindeord 
Hensynsfald
Hensynsled

Påpegende
Fremtid 
Ejefald 
Udvidet tid 
Bydemåde 
Datid 
Fortællemåde 
Ubestemt
Navnemåde/ Navneform/at-form
Udråbsord
Spørgende 
Bindeord 
Hankøn
Førnutid
Personligt
Flertal
Førdatid
Eje-
Datid
Stedord
Forholdsord
Nutid
Tillægsform
Tilbagevisende
Henførende
Navneord
Ønskemåde
Ental
Grundled
Udsagnsled
Udsagnsord

Spansk

Adjetivo
Adverbio 
Caso acusativo 
Complemento directo 
Artículo 
Condicional
Conjunción 
Dativo
Complemento indirecto
Demostrativo
Futuro 
Genitivo 
Gerundio 
Imperativo 
Imperfecto 
Indicativo 
Indefinido
Infinitivo 


Interjección
Interrogativo 
Conjunción 
Masculino
Perfecto
Personal
Plural
Pluscuamperfecto
Posesivo
Pretérito
Pronombre
Preposición
Presente
Participio
Reflexivo
Relativo
Substantivo
Subjuntivo
Singular
Sujeto
Verbo
Verbo

Alfabetet – Udtale (side 5)

Det spanske alfabet:

a  a 
b  b 
ce 
ch che [tje] 
de 
e 
efe

ge [*xe] 
hache [atje] 
i 
jota [*xota] 
ka 
ele 
ll  elle [elje][eje]

eme
ene 
ñ  eñe [enje] 
o 
pe 
cu [ku] 
ere
rr  erre

s  ese 
te 
u  u 
uve [uße] (ve) 
uve (ve) doble 
equis [ekis] 
i griega [igrjega]
z  zeta [zeda]

*Lyden [x] kaldes en harkelyd, hvilket betyder at man former lyden nede i halsen som et “hrå” [hre/hrota] som i det tyske Ach. Jeg benytter [hr] her i bogen.

(Bølgestregen over n i ñ kaldes en ”tilde” og fremkaldes på computeren ved at trykke: 
Alt gr + ~ + n).

Orddeling (side 5)

A: I ordbøgerne ser man ch, ll, ñ og rr som selvstændige bogstaver, selvom man ved lov har vedtaget at fjerne ch og ll fra det spanske alfabet. De nævnte findes først efter at c, l, n og r er gennemgået.
B: De nævnte bogstaver må ikke skilles ved orddeling som f.eks. i: Mucha-cho (dreng), ca-lle (gade), extra-ño (mærkelig), ca-rro (vogn). 

b, c, d, g, p, og t følger næste stavelse: do-ble (dobbelt), medio-cre (middelmådig),  pa-dre (far), ale-gre (glad), cum-plir (fylde), tea-tro (teater).

C: Y  behandles som en konsonant i f.eks. Re-yes (konger)
D: Man undgår helst at dele et ord så en vokal står alene: Amor og ikke: a-mor.
E: Diftonger, som omtales side 9, skilles ikke.
F: Man ser kun cc, ll, nn samt rr som dobbeltkonsonanter på spansk. (Aldrig: ff,ss etc.)

Udtale (side 6)

Selvlyde – Vokaler

(Vokaler – De røde bogstaver)
Vokalerne er: a e i o u (y).De er korte og præcise i udtalen.

a udtales åbent (ikke blødt københavnsk a, men et dybt vestjysk “a eller som a i ”langt”)

e udtales som dansk: elefant. Eksempel: elegante

i udtales “diskant” ( ikke som i ”vil”, men som i “vise”, som bogstavet i)
Eksempel: Vikingo (Viking) (ikke vikengo).

o udtales nærmest som dansk å: hårdt. Eksempel: Zorro [Zårrå] (ræv).

u udtales som u i ”hult” eller som bogstavet u (ikke som hullet).
Eksempel: Instrucción [Instruksjón] – (ikke instroksjon) – mundo (verden) (ikke mondo)

(y) er konsonant på spansk, men vokal, f.eks. når det står alene som her: Tú y yo [tu i jo] som betyder: og og udtales [i]. 

Medlyde – Konsonanter (side 6)

(Konsonanter – De blå/sorte bogstaver)

b udtales som på dansk i begyndelsen af et ord efter pause (punktum) samt efter m og n.: Barcelona [Barcelona], hombre (mand) [åmbre], enviar (at sende) [embjar]. 
V udtales som B og de to bogstaver smelter også sammen i udtalen, når de står mellem to  vokaler som i Cuba

Det er som at sige et b uden at lade læberne mødes (β). Voy a Barcelona: [Boj a βarcelona]

c udtales forskelligt afhængigt af vokalen, der følger efter:
c foran e og i udtales som c (cigarrillo, cigarro, circo)[cigariljo, cigaro, cirko] ellers som k som: (Carlos, cubano y crema) [karlos, kubano, krema].
På dansk har vi også forskellig udtale af c´et: cigar, cerut, cirkus. Her udtales c som c, men ved Carl, cubaner, creme udtales c som k.
”Læspelyd”: På højspansk udtales c som th på engelsk: [θ ]med tungen ud mellem tænderne som i (thing):  [Thigariljo, Thigarro, Thirko]. 
(På de Kanariske øer samt i Latinamerika udtales c som s)
cc: udtales ks som i: accidente, lección. [aksidente, leksjon]

ch udtales tj som i Chile, cha-cha-chá, chiquita (lille pige) [chi’kita], ocho (8) Eksempler: chico (dreng), muchacho (dreng), coche (bil) [tjiko, mutjatjo, kotje]

d udtales som på dansk i begyndelsen af et ord efter pause (punktum) samt efter l og n
Dinamarca [Dinamarka]. 
d´et forsvinder, når det står i slutningen af et ord): igualdad (lighed) [igwalda]. 
d udtales blødt som th (that) på engelsk eller som d i gade, når det står imellem to vokaler: Boda (bryllup), cada (hver) – [Boða, caða]

f som dansk

g udtales forskelligt alt afhængigt af vokalen, der følger.
Reglen er: foran e og i udtales g som harkelyd (hre/hri): (som tysk ch i Bach).
Eksempler: General, giro, ginebra (gin), Gibraltar, Fuengirola, gente (folk).
[Hreneral, hriro, hrinebra, Hribraltar, Fuenhrirola, hrente].
Foran andre vokaler end e/i samt konsonanter udtales som på dansk: Gordo (tyk) [gordo].

V.hj.a. Gue og  Gui kan man udtale det danske: ge/gi. Her udtales u´et ikke.
Eksempler: Guerrilla, guitarra [gerilja/gitara] men: gua [gwa]
For at kunne udtale u´et benytter man trema: ü: Bilingüe (tosproget) [bilingwe]. 
Mellem to vokaler udtales g´et blødt: Agua (vand) [auwa].

h er altid stumt og udtales derfor ikke. 
Hotel, Habana, hacienda (gods), alcohol, Copenhague. 
[Otel, Abana, asjenda, alkool, Kopenage]

j er altid en harkelyd.  
Eksempler: Julio [Hruljo], Jorge [Hrorhre], Juan [Hruan],  ja, ja (ha! ha!)[hra,hra]. 

k som dansk (dog mindre pustet). Forekommer kun i låneord: kilómetro, kilogramo (kg.), kiwi.

l som dansk

ll udtales som lj som i dansk vanille, billard  (i visse egne som j aldrig som l) 
Eksempler: Mallorca [Maljorka/Majorka], Sevilla [Sevilja/Sevija].
Paella (risret), calle (gade), Calella [paelja, calje, Kalelja] eller [paeja, caje, Kaleja].

m som dansk.

n som dansk. n foran b/p udtales som m: un banco (bænk): [Um banko],  samt ved v: enviar [Embjar].

ñ udtales nj som i dansk: banjo.  Eksempler: España (Spanien), baño (bad), niño (dreng). [Espanja, banjo, ninjo].

p som dansk (dog mindre pustet)

q udtales som dansk k. Forekommer kun i forbindelsen Que, Qui. U´et udtales ikke: [Ke/ki]. Qué (hvad?), Enrique (Henrik), quiosco (kiosk), líquido (væske) [Ke, Enrike, kjosko, likido].

r tungespidsen ruller på ganen: Pero (men).

rr  tungespidsen ruller dobbelt på ganen: Perro (hund).

s som dansk. Dog er der visse sammenhænge hvor s´et stemmes: 
s foran m i mismo lyder som [mihmo] (samme)
s foran d i Buenos días lyder som [Bwenoh días] (Goddag) 
s foran g i Los gatos lyder som [Loh gatos] (kattene) 
s foran p i España lyder som [Ehpaña] i visse egne af Spanien.

t som dansk (dog mindre pustet – nærmest som d/t). Túnel (tunnel), tú (du).

v udtales som B (se under b!). 
V først i et ord udtales som B
(I nogle egne af Spansktalende områder mere udpræget end i andre).
Eksempel: Valencia [Ba’lensja], Viscaya [Bi’skaja], Vasco [Basko], veinte (20) [‘Bejnte].
V imellem to vokaler udtales som b/v: β som i: Vivir (bo) [Bi’β ir].

som dansk.

x udtales som ks mellem vokaler: Taxi, examen [Taksi, eksamen].
I nogle egne af Spanien udtales x som s foran konsonant: Texto (tekst) [testo].
Gamle navne: México, Xavier, Xerez, Quixote ses nu med: j:
Méjico, Javier, Jerez, Quijote (harke-lyd) [‘Mehriko, Hra’bjer, Hre’res, Ki’hrote].

y udtales som et dansk j. Yogur (yoghurt), Yugoslavia, yaguar (jaguar.) 
[Ju’gur, Jugu’slabja, jag’war].

Som ved ce og ci: Zaragoza [θaragoθa]eller[Saragosa].

Tegn (side 8)

A: Man sætter udråbstegn både før og efter et udråb og spørgsmålstegn før og efter en spørgende sætning.

Tegnet foran vendes ¿Cómo te llamas?  Hvad hedder du? ¡Qué vida!  Sikke et liv!

Tegnene findes på computeren ved hjælp af: 
ALT-tast + 168 (¿) samt ALT-tast + 173 (¡) taltastaturet

Du kan også holde SHIFT/CTRL/ALT nede på en gang mens du trykker på ?/!

Trykregler (side 9)

På spansk er der helt klare regler for, hvor trykket skal ligge på et ord.  På den måde kan man aldrig gå fejl af udtalen.
A: Når et ord ender på en Vokal samt n og s skal trykket ligge på andensidste stavelse.
B: Når et ord ender på en Konsonant (ikke n og s) skal trykket ligge på sidste stavelse.

Eksempler: Guernica, doctor, transistor, Paraguay, Uruguay, jersey (trøje) (husk y er en konsonant her!).

C: Hvis der i ordet er en accent, skal trykket altid ligge dér.
Número, teléfono, Andalucía, televisión
(Accent dannes på computeren ved først at trykke på tasten med ´ og dernæst på bogstavet)

D: Normalt er der ikke accenter over store bogstaver. Man skal derfor vide, hvordan egennavne skal udtales. Angel, Antoni, Africa, Alvarez. (ángel = engel).

Diftonger (side 9)

Den sidste ting, man skal vide før udtalen er korrekt er, at der på spansk findes noget, som hedder diftonger. En diftong består af to vokaler hvoraf den ene altid vil være i eller u.

Forbindelsen af disse vokaler udgør kun én stavelse.

Der findes 14 diftonger, hvis udtale du kan se nedenunder:

aiiaauuaeiieeuueiuuioiiouoou
[aj][ja][aw][wa][ej][je][ew][we][ju][wi][oj][jo][wo][ow]

I navnet Julio Iglesias indgår der diftonger i såvel fornavn som efternavn (io, ia).  
Trykket skal ligge på andensidste stavelse, da navnet ender på en vokal. 
Andensidste stavelse bliver: Ju samt le p.g.a diftongerne. Nu forstår man måske bedre, hvorfor sangeren hedder: Julio Iglesias og ikke Jul’io Igle’sias

To prikker (trema) over u i gue gør det til en diftong: vergüenza [ber’gwensa] (skam), bilingüe [bi’lingwe] (tosproglig), cigüeña [ci’gwenja] (stork) .

Når et ord indeholder to vokaler, hvor den ene er i eller u, og der er accent på ordet, ophæves diftongen. Ex: Andalucía, televisión. Her er ingen diftong.

 Betoning (side 9)

E: På spansk lægger man betoning i slutningen af en spørgende sætning.
¿Te llamas Ana 🡽? Hedder du Ana?  –  Te llamas Ana. Du hedder Ana. (Konstatering)

Sætningsopbygning (side 10)

A: Sætningsopbygningen på spansk ligner den danske. 
Juan dice que va a la playa: Juan siger, han tager til stranden – 
”Voy a la playa”, dice Juan: Jeg tager til stranden, siger Juan.
Yo lo digo – Lo digo yo: Jeg siger det – Det siger jeg.

B: Når sætningen starter med et biord ses direkte ordstilling, som er omvendt på dansk:
Mañana Andrés va a España: I morgen rejser Andrés til Spanien. 
Sin embargo Anita se queda: Alligevel bliver Anita.
En España las gambas son baratas: I Spanien er rejerne billige.

C: I tilbagevisende bisætninger ses ofte en anden ordstilling end den danske, hvis det henførende stedord står som objekt eller indgår i et forholdsordsled:
Le gusta el cuadro *que le ha regalado Pedro: Han kan lide billedet, (som) Pedro har givet ham.
Me gusta la blusa *que lleva Magdalena: Jeg kan lide blusen, (som) Magdalena har på.
Tengo el bolso de *que había hablado yo: Jeg har tasken, (som) jeg havde talt om.

D: Bemærk under C: Que* (som) kan ikke udelades på spansk.

E: Ved spørgende sætninger ses omvendt ordstilling: Forholdsordet foranstilles.
¿De qué se trata? Hvad drejer det sig om?
¿Adónde vas tú? Hvor går du hen? 

F: Biord kan stilles foran/bagved eller mellem kommaer, alt afhængig af, hvad man vil lægge tryk på: Den danske sætning: Jeg bor også i huset, kan skrives på flg. måde:

También yo vivo en la casa – Yo también vivo en la casa -Yo vivo también en la casa – 
Yo vivo en la casa también – También en la casa vivo yo – En la casa también vivo yo – 
En la casa vivo yo también.


Bl.a. kan jeg lide køkkenet : Entre otras cosas la cocina me gusta – Me gusta, entre otras cosas, la cocina – La cocina me gusta, entre otras cosas.

Tegnsætning (side 10)

G: Når en bisætning står først, sættes komma:
Cuando sale el sol, hace mucho calor: Når solen kommer frem, er det meget varmt.

H: Hvis en bisætning er nødvendig, sættes ikke komma på spansk. 

El hombre dice que va a España. Manden siger, han tager til Spanien.
Me gustan los cuadros que están en la sala: Jeg kan lide billederne, der er i stuen.
El hombre que vive cerca de mí se llama Antonio. Manden, som bor ved siden af mig, hedder Antonio. (En nødvendig oplysning) men: El hombre, que vive cerca de mí, se llama Antonio. Manden (som bor ved siden af mig) hedder Antonio.

I: En ekstra oplysning sættes mellem kommaer: Copenhague, la capital de Dinamarca, es una ciudad grande. København, Danmarks hovedstad, er en stor by.

Kendeord – Artikler (side 11)

På dansk sætter vi det ubestemte kendeord foran navneordet og det bestemte bagved i ental: 
Et hus – huset / En landsby – landsbyen På spansk sættes begge kendeord foran, som på engelsk: 

Hunkøn:
Hunkøn:

Una casa  A house/Et hus
Un pueblo – A village/En landsby

La casa: The house/Hus-et
El pueblo: The village/Landsby-en

Ubestemte Kendeord 

Hunkøn:
Eksempler:

Hankøn:
Eksempler :

Ental
Singularis

Una
Una revista: Et ugeblad
Una mujer: En dame

Un
Un periódico: En avis
Un niño: Et barn

Flertal
Pluralis

Unas
Unas revistas: Nogle ugeblade
Unas mujeres: Nogle kvinder

Unos
Unos periódicos: Nogle aviser
Unos niños: Nogle børn

A: Bemærk! I flertal tilføjes –s (-es)efter både kendeordet og navneordet. 

B: Uno betyder et (tallet 1), men foran et navneord bliver det til un. 
C: Sammen med ser uden navneord: Uno es grande otro pequeño: én er stor en anden lille. 
D: Foran tillægsord: Uno grande otro pequeño: én stor – en anden lille
E: Uno de los hombres: én af mændene – una de las personas: en af personerne. én af dem: Uno de ellos – Una de ellas. 
Uno alene: Uno que tiene: én som har. Uno betyder også man (som one på engelsk).

F: Unos foran tal betyder: ca.: El tiene unos 11 años. Han er ca. 11 år. 

Una media hora: ca ½ time. men: Media hora: en ½ time.

Bestemte Kendeord

Hunkøn:
Eksempler:

Hankøn:
Eksempler:

Ental
Singularis


La
La mujer: Kvinden

El
El hombre: Manden

Flertal
Pluralis


Las
Las mujeres: Kvinderne

Los
Los hombres: Mændene

G: Bemærk!  
El estado español: Den spanske stat. La casa blanca: Det hvide hus. (The white house)
Las mujeres españolas: De spanske kvinder – (The Spanish women).
Las dos mujeres: De to kvinder (The two women). Los tres hombres: De tre mænd – (The three men). Bemærk: Las mujeres hablamos mucho. Vi kvinder taler meget. 

H: De to: Los dos – Las dos

Kendeord – Artikler (udvidet) (side 12)

A: Der findes en neutrumsform: lo som anvendes foran et tillægsord, der er anvendt som navneord: lo bueno/lo malo/lo cruel: Det gode/det onde/det grusomme. Lo mejor: det bedste, lo mismo: det samme, lo interesante: det interessante, lo contrario: det modsatte.Eller: lo que ves: det, som du ser. Lo de mi mamá: Det fra min mor.

B: Al & Del       Va a – Viene de

A + el bliver til Al: El señor Farret va al trabajo. Hr. Farret tager til arbejdet.
De + el bliver til Del: La señora viene del mercado. Fruen kommer fra markedet.

C: Bemærk: Der anvendes bestemt kendeord foran señor/señora, når man taler om personen.

D: Hvis man taler direkte til personen udelades kendeordet:

La señora dice al señor. ¿Cómo está usted, señor?
Damen siger til herren. Hvordan har De det, Hr.?

Anvendelse af bestemt kendeord

E: Tidsbestemmelser:

På lørdag
Om lørdagen
Hver dag
Det er d. 5. juni
Klokken er 1
Klokken er 2

El sábado
Los sábados
Todos los días
Es el cinco de junio
Es la una
Son las dos (Se under klokken!)

F: Med kendeord, hvor der ikke anvendes bestemt kendeord på dansk

Jeg spiller fodbold  
Jeg spiller guitar
20 % er arbejdsløse
Jeg kan lide kaffe
Barcelona ligger i nord
Hun har blå øjne
Jeg vasker mine hænder
Det officielle sprog er dansk

(Yo) juego al fútbol
(Yo) toco la guitarra
El 20 por ciento está en paro
Me gusta el café (Se under Gustar!)
Barcelona está en el norte
(Ella) tiene los ojos azules
(Yo) me lavo las manos.
La lengua oficial es el danés

G: Uden kendeord, hvor der anvendes kendeord på dansk

Jeg ønsker et halvt kilo/en halv portion: (Yo) quiero medio kilo/media ración.
Jeg søger et andet arbejde/en anden information: (Yo) busco otro trabajo/otra información.
Jeg har lidt tid: Tengo poco tiempo. men: un poco: en smule – lidt

H: Los Gómez: familien Gómez 

Som nævnt under kendeord dannes flertalsformen af navneordet ved at tilføje -s eller -es.

-s efter navneord, der ender på en vokal.

Coches (biler)bolsos (tasker)libros (bøger)calles (gader)cartas (breve)

-es efter navneord, der ender på en konsonant.

Hoteles (hoteller) ciudades (storbyer)mujeres (kvinder)señores (herrer)

A: Ord, som ender på í (betonet i) får endelsen: -es (iraníes– iranere)

B: z bliver til c i flertal: z + -es  🡺 ces

Vez – veces (Una vez – unas veces: en gang – nogle gange) Cruz – cruces (kors)Andaluz /andaluces (andaluser) – pez /peces (fisk) – luz /luces (lys) – voz /voces (stemme).

Hankøn eller hunkøn?

C: Som regel er de ord, der ender på a: hunkønsord og de ord, der ender på: o er hankønsord. Una revista / la revista: Et ugeblad – Ugebladet – Un periódico / el periódico: En avis – Avisen.

Ved andre ord skal man kende kønnet. 
Ordbogen viser hunkønsformen i form af en stjerne: * eller (f). Hankøn: (m). 
Man kan kende navneord ved at der bag ordet i ordbogen står: Sb/subst. eller Substantiv.

D: Uregelmæssige hankønsord: 
Un día / el día : En dag – dag-en
Un mapa / el mapa: Et kort – kortet 

E: Uregelmæssige hunkønsord:
Una mano / la mano: En hånd – hånd-en 
Nogle ord stammer oprindeligt fra et hunkønsord, er kortet af, og har bevaret 
hunkønskendeordet:Una radio / la radio: En radio radio-en (stammer fra: radioemisora: 
radiosender). (El radio – stammer fra Radioreceptor: radioapparatet).
Una foto / la foto: Et billede – billedet (stammer fra: Fotografía: fotografi).
Una moto/la moto: En motorcykel – motorcykl-en (stammer fra: Motocicleta: Motorcykel).

F: Navneord, der altid er i flertal:  gafas (briller), rascacielos (skyskraber), 
paraguas (paraply),  tijeras (saks), vacaciones (ferie) – En las vacaciones: i ferien cumpleaños (fødselsdag) Mi cumpleaños: Min fødselsdag.

G: Navneord i ental: krise: una crisis – analyse: un análisis 
El lunes (mandag – også andre ugedage), gente (folk), 
Hay mucha gente (der er mange mennesker).  I Latinamerika siger man også: Las gentes.

Navneord  – Substantiver

A: Nogle hankønsord, som ender på –o, -or  kan ændres til et hunkønsord ved at skifte oud med a    eller tilføje –a. ( és  tilføjes et  –a).

Amigo: Ven – Amiga: Veninde
Doctor Doctora: Læge
Danés – Danesa: Dansker

Zorro: Ræv –  Zorra: Hunræv
Director – Directora: Direktør
Francés – Francesa: Fransk(mand)

B: Navneord er Hunkøn, når de ender på:

-ción
-sión
-tad
-dad
-t(ud)
-ez

(Situación)
(Televisión)
(Libertad)
(Ciudad)
(Juventud)
(Niñez)

Situation
Fjernsyn
Frihed
Storby
Ungdom – Salud (Sundhed)
Barndom

 C: Mange navneord er Hankøn, som ender på: (-o, -l, s, n, e, r)

Eksempler: Chico (dreng), Papel (papir), Mes (måned), Tren (tog), Garaje (garage), 
Sabor (smag)

-or Televisor, Doctor, Transistor – dog: La flor (blomsten), La labor (arbejdet).
-ma Idioma, problema, clima, programa, telegrama, tema, esquema, trauma*.  (De nævnte er græske låneord).

Dog findes der ord, som ender på –ma som er hunkøn. F.eks. la cama – sengen, la paloma – duen, la crema – fløden, la forma – formen etc.

D: Hunkønsord, der starter med et a (ha), og trykket ligger på dette, får hankønskendeord ved bestemt kendeord, da der ellers opstår vokalsammenstød: El agua, El hambre (sulten), 
El alma, (sjælen), El hacha (øksen) (i flertal dog: Las hachas) – men La Habana, La amarilla.

E: Personer, der ender på ista er hankønsord medmindre der er tale om kvindelige personer:  Den kvindelige turist: La turista. Den kvindelige tandlæge: La dentista o.s.v.

Generelt: El pensionista, El turista, El dentista, El periodista (journalisten), Los marxistas.

F: Hankønnet dominerer på spansk så en fællesbetegnelse er hankøn, men derud fra kan man sommetider danne hunkønsformen.

Niño: barn/dreng

Hijo: barn/søn

Niña: pige

Hija: datter

G: Der er hankønsord, som får betydningen ”fællesbetegnelse” i flertal.

Fællesbetegnelse
FællesbetegnelseAlmindelig flertal
Padre: farLos padres: forældrene Fædrene
Abuelo: bedstefarLos abuelos: bedsteforældreneBedstefædrene
Hermano: brorLos hermanos: søskendeBrødrene
Tío: onkel/morbror/farbrorLos tíos: onklerne/tanterneOnklerne
Primo: fætterLos primos: fætrene/kusinerne Fætrene
Rey: kongeLos reyes: kongeparretKongerne
Niño: dreng Los niños: børneneDrengene
Hijo: søn Los hijos: børneneSønnerne

Tillægsord – Adjektiver (side 15)

Tillægsord bøjes i køn og tal efter navneordet, og som hovedregel sættes det efter navneordet. Dog foranstilles tillægsord, som har en naturlig egenskab: La blanca nieve: Den hvide sne. Se under E!

Endelserne er som ved navneord: -s eller -es i flertal.

Ental: SingularisFlertal: Pluralis
Hunkøn:
Una casa blanca: Et hvidt husUnas casas blancas: Nogle (flere) hvide huse
La casa blanca: Det hvide husLas casas blancas: De hvide huse
Hankøn:
Un puerto rico: En rig havnUnos puertos ricos: Nogle (flere) rige havne
El puerto rico: Den rige havnLos puertos ricos: De rige havne

A: Tillægsord, der ender på o ændres til a ved hunkønsord: Blanco – BlancaUn bolso blanco: En hvid taske. Una casa blanca: Et hvidt hus.

B: Tillægsord, der ender på e (f.eks. grande, verde ) ændres ikke til -a ved hunkønsord.
Una camisa verde: En grøn skjorte. Una casa grande: Et stort hus
Pantalones verdes: Grønne bukser. Casas grandes: Store huse.

C: Tillægsord, der ender på en konsonant får ikke tilføjet -a
(f.eks. azul, gris, marrón, fácil, feliz)
Una chaqueta azul: En blå jakke. Unas maletas grises: Nogle grå kufferter. 
Una tarea fácil: En let opgave. Unas mujeres felices: Nogle glade kvinder. (Dog ved nationaliteter: Español – Española / Danés – Danesa / Francés – Francesa)

D: Nogle tillægsord forkortes, når de står foran navneordet: Grande bliver til: gran: 
Un gran  problema: Et stort problem. Una gran mujer: En storartet kvinde. 
Bueno og  malo  forkortes til buen og mal foran hankønsord i ental: 
Un buen hombre: En god mand, Un mal hombre: En ond mand
Men: Una buena mujer: En storartet kvinde. Buenos días: Goddag. 
Primero, tercero  mister o´et foran navneord i hankøn/ental: El primer piso, el tercer piso.
Men: La primera película: Den første film. Los primeros anuncios: De første tegn.

E: Visse tillægsord står oftest foran navneordet: bueno, mucho, tanto, cada, todo, otro, nuevo:
Buenas tardes: Goddag. Muchas personas: Mange mennesker. Tanta gente: Så mange folk. 
Cada día: Hver dag. Toda la familia: Hele familien. Toda España: Hele Spanien. 
Otro día: En anden dag. Es otra cosa: Det er en anden sag.
En subjektiv vurdering: Las guapas mujeres: De smukke kvinder. (Sådan er de bare).
En naturlig egenskab: El negro carbón: Det sorte kul (Kul er pr. definition sort)
En forventet egenskab: Quisiera  un nuevo trabajo. Jeg vil gerne have et nyt arbejde. 
(Man kan ikke få et gammelt).

F: Nogle tillægsord ændrer betydning alt efter deres placering foran eller efter navneordet:

Viejo:Malo:Pobre:Grande:
Foran: tidligere
Bagved: gamme
Foran: ond 
Bagved: syg/dårlig
Foran: stakkels
Bagved: fattig
Foran: storartet
Bagved: stor

A:

Gradbøjning af  tillægsord (side 16)

Når noget bliver større

1.grad
Positiv
2. grad
Komparativ
3.grad
Superlativ
Stor: GrandeStørre: más grandeStørst: el/la más grande
Gammel: Viejo/aÆldre: más viejo/aÆldst: el/la más viejo/a
Høj: Alto/aHøjere: más alto/aHøjest: el/la más alto/a
God/Rar: Bueno/aRarere: más bueno/aRarest: el/la más bueno/a
Dårlig/Ond: Malo/aOndere: más malo/aOndest: el/la más malo/a

Ana es alta: Ana er høj.
Juan es más alto que Ana: Juan er højere end Ana.
Pedro es el más alto: Pedro er den højeste.

Copenhague es una ciudad grande: København er en stor by. 
Barcelona es más grande que Copenhague: Barcelona er større end København.
Madrid es la ciudad más grande en España: Madrid er den største by i Spanien.

B: I flertal hedder 3.grad: Los más grandes: De største. Las más viejas: De ældste (f.eks. kvinder).

Når noget bliver mindre

1. grad2. grad3. grad
Klog:
inteligente
Mindre klog:
menos inteligente
Mindst klog:
el/la menos inteligente

Der findes fire tillægsord, som kan bøjes både regelmæssigt og uregelmæssigt:
Her er den uregelmæssige form:

1. grad2. grad3. grad
God: bueno/aBedre:mejorBedst: el/la mejor
Dårlig: malo/aVærre: peorVærst: el/la peor
Lille: pequeñoYngre/Mindre: menorYngst/Mindst el/la menor
Stor: grandeÆldre/Større: mayorÆldst/Størst: el/la mayor

C: Brug af meget: El es mucho mejor que yo: Han er meget bedre end mig.

Diminutiver – Augmentativer (side 16)

D: Diminutiver – (Noget bliver mindre) – Augmentativer – (Noget bliver større)
ito, ita, ín, cito, cita, –illo, illa som gør noget mindre: 
Chica – chiquita (Pige – lille pige), poco- poquito (Lidt – meget lidt), 
chico – chiquitín (Lille) -pueblo-pueblecito (Landsby – lille landsby),  
Flor-florecilla (Blomst – lille blomst).

ón, –ona, isimo, isima, som gør noget større: 
Grande – grandón (stor – mægtig stor), silla – sillón (Stol – lænestol)
Grande – grandisimo (Stor – mægtig stort), bueno – buenisimo (Godt -–rigtig godt)
Bravo – bravisimo (Godt-fremragende).

Biord – Adverbier (side 17)

A: Brug af – mente

Et biord på spansk dannes oftest ved at sætte mente bag tillægsordet. (På dansk sættes der -t bag på tillægsordet. På engelsk sættes der –ly). Hvis tillægsordet ender på -o skal det laves om til hunkøn -a* først.

Tillægsord Biord

Spansk-Dansk-EngelskSpanskDanskEngelsk
Completo-hel-completeCompleta*menteHeltCompletely
Especial-speciel-specialEspecialmenteSpecieltSpecially
General-generel-generalGeneralmenteGenereltGenerally
Normal-normal-normalNormalmenteNormaltNormally
Serio*-seriøs-serious SeriamenteSeriøstSeriously

Et biord lægger sig til Udsagnsord, Tillægsord samt Hele sætninger.

Ella trabaja seriamente:: Hun arbejder seriøst. (Det lægger sig til udsagnsordet: trabajar).
El es totalmente loco: Han er helt skør. (Det lægger sig til tillægsordet: loco).Normalmente viene más temprano: Normalt kommer han tidligere.(Det lægger sig til en sætning).

Bien – Bueno – Mal – Malo (side 17)

B:                                             Bien – Bueno

  Well – Godt / Good – God

Man kan sammenligne Bien/Bueno med det engelske: Well/Good.

Bien er et biord. Det lægger sig til: Udsagnsord & Tillægsord  samt Hele sætninger.

Bueno er et tillægsord. Det lægger sig til et Navneord.

Lo sabe bien. (She knows it well). Hun ved det godt. (Det lægger sig til udsagnsordet: saber)(Ella) está bien educada. (She is well educated). Hun er veluddannet. 
(Ella) es bien educada: Hun er dannet/høflig. (Det lægger sig til tillægsordet ((ud)dannet).(El) es un hombre bueno. (He is a good man). Han er en god mand. (Det lægger sig til navneordet: hombre).

C:                                                  Mal – Malo (side 17)

Badly – Dårligt / Bad- Dårlig

El canta mal. (He sings badly). Han synger dårligt. (Det lægger sig til udsagnsordet: cantar)
El está mal educado. (He is badly educated). Han er dårligt uddannet. 
(Det lægger sig til tillægsordet: educado).Ella es una mala mujer: (She is a bad woman). Hun er en slem kvinde. (Det lægger sig til navneordet).

Biord – Adverbier

Muy – Mucho (side 18)

Very – Much

Muy og Mucho kan sammenlignes med det engelske: Very & Much

Muy/Very  lægger sig til et tillægsord samt et andet biord.
Mucho/much lægger sig til et udsagnsord samt et navneord.

A: Muy lægger sig til grundformen af tillægsord:
Madrid es muy grande. (Madrid is very big). Madrid er meget stor.Ella está muy contenta. (She is very satisfied). Hun er meget tilfreds.

B: Muy lægger sig til grundformen af biord:
El está muy bien: (He is feeling very well). Han har det meget godt.El escucha muy atentamente: (He is listening very carefully). Han lytter meget opmærksomt.

C: Mucho lægger sig til et udsagnsord:
No hay mucho. (There is not much). Der er ikke meget. No es mucho (It´s not much).
No hace mucho: (He does not do much). Han gør ikke meget.Me gusta mucho el pan. (I like the bread very much). Jeg kan meget godt lide brødet.

D: Man kan ikke sige muy mucho for: very much. – Muy gradbøjes ikke. 
Man siger i stedet mucho flere gange.

E: Mucho lægger sig til et navneord (Tillægsagtigt):

Yo no tengo mucho dinero. (I do not have much money). Jeg har ikke mange penge.
Los alumnos escuchan con mucha atención: Eleverne lytter med stor opmærksomhed.
Hay mucha gente aquí. Der er mange mennesker her. (Gente er ental/hunkøn).
Muchas personas van al sur: Mange folk tager til syd. (Flertal/hunkøn)Tengo muchos problemas. Jeg har mange problemer. (Problema er hankøn).

F:   

Gradbøjning af biord (side 18)               



Når man skal gradbøje et biord anvendes, som ved tillægsord: más Nogle biord er uregelmæssige og bruger ikke más*:

Abre fácilmente: Det åbner med lethed.

(El) come mucho: Han spiser meget.

(Ella) canta bien: Hun synger godt.
(El) canta mal: Han synger dårligt.
(El) gana poco: Han tjener lidt.
Mi primo come mucho más que yo.
Mi hermana canta mucho mejor/peor.
En España hace mucho más calor que aquí.

Abre más fácilmente: Det åbner endnu bedre.
(Ella) come más que yo: Hun spiser mere end mig.
(El) canta mejor*: Han synger bedre.
(Ella) canta peor*: Hun synger værre.
(Ella) gana menos*: Hun tjener mindre.
Min fætter spiser meget mere end mig.
My sister sings much better/worse.
I Spanien er der meget varmere end her.

Ejefald – Genitiv (side 19)

Ejefalds-s siger vi på dansk. På spansk bruger man de i stedet for s. Samtidig vender man rundt på ordene, så det, man ejer står forrest og den, der ejer står sidst. 

A: Bemærk!! de + el = del

B: Når det, man ejer, står i ental:

Mand-en-s hat*
Kvinde-n-s kjole *
Mikkel-s hus*

*El sombrero del hombre.
*El vestido de la mujer.
*La casa de Miguel

Der benyttes bestemt kendeord* på spansk, selvom det er udeladt på dansk.

C:

Bemærk: intet  s efter egennavn på spansk – som på dansk.

D: Når det, man ejer, står i flertal:

Mandens biler* –
Fru Nielsens billeder* –
Annes blomster* –

*Los coches del hombre
*Las fotos de la señora Nielsen
*Las flores de Ana

E: Når de, der ejer, står i flertal:

Mændenes avis*
Kvindernes ugeblad*
John og Marias hund*

*El periódico de los hombres
*La revista de las mujeres
*El perro de Juan y María

Sammensatte ord – Dobbeltord (side 19)

F: Dobbeltord, som er dannet af to navneord, dannes ved hjælp af  de + omvendt ordstilling.

Número  de Teléfono:
Telefon-nummer

Carnet de identidad:
Colegio de comercio:
Equipo de fútbol:
Partido de fútbol:
Campo de fútbol:

Identitets-kort (ID-kort)
Handelsskole
Fodboldhold
Fodboldkamp
Fodboldbane

Ejefald – Genitiv – Mængder

Når man skal lave en sætning med ejefald, og der anvendes tillægsord, stilles dette stadigvæk bag ved navneordet:

A: El coche azul del señor Martínez está en la calle. Hr. Martínez´ blå bil står på gaden.

B: La casa blanca de la familia es vieja. Familiens hvide hus er gammelt.

C: Hvis er det?
¿De quién es ?

 ¿De quién es la casa allí? (Hvis er huset dér?) 
La casa es de Juan. (Det er Juans hus).

D: Bemærk!! Normalt vil man anvende ejestedord, (uden de) når der ikke er nævnt et navn:

Det er hans hus.
Es su casa.

Det er hans sko.
Son sus zapatos.

Læs mere under ejestedord side 21-22!

E:

Brug af de ved mængder (side 20)

Ved brug af mængder anvendes de:

Una botella de agua: En flaske vand.
Un kilo de patatas: Et kilo kartofler.
Cinco millones de habitantes: 5 mill. indbyggere.
Un grupo de personas: En gruppe mennesker.
Un paquete de cigarrillos: En pakke cigaretter.
Una taza de café: En kop kaffe.
Medio kilo de limones: Et halvt kilo citroner.
Un par de zapatos: Et par sko.

Stedord – Pronominer (side 21)

Personlige stedord: Pronombres personales

Subjekt Objekt

Tal
Ental/flertal

A
Grundled
Χ
B
Hensynsled 
 □
C
Genstandsled
 Δ
Singularis/PluralisNominativDativ-objektAkkusativ-objekt
1. person entalyo: jegme: migme: mig
2. person entaltú: dute: digte: dig
3. person ental*él: han/den/detle: ham/den/detlo (le): ham/den /det
3. person entalella: hun/den /detle: hende/den/detla: hende/den/det
3. person entalusted: De 
(Høflig tiltale)
le: Dem 
(Høflig tiltale)
lo/la (le) : Dem 
(Høflig tiltale)
1. person flertalnosotros/nosotras: vinos: osnos: os
2. person flertalvosotros/vosotras : Ios: jeros: jer
3. person flertalellos/ellas : deles : demlos/las (les) : dem
3. person flertalustedes: De 
(Høflig tiltale)
les: Dem 
(Høflig tiltale)
los/las (les) 
Dem (Høflig tiltale)
Ello*: ubestemt form. . Le/les bliver til Se.
D: Placering af ovenstående – Lo eller Le:

Yo te doy una flor –Yo te la doy
X ☐ ◯ △ X ☐ △ ◯
Subjekt – indirekte objekt (dativobjekt) – verballed – direkte objekt (akkusativ objekt)

Forholdsord – Præpositioner (side 22)

A: Forholdsord kan være: (til, fra, på, i, ved o.s.v) a, de, en, para, por, sobre,sin, con, delante de/enfrente de (se under retninger side 74!)

Fra Danmark til Spanien: De Dinamarca a España. 
Er det til mig?:¿Es para mí? – Sí, es de mí para ti: Ja, det er fra mig til dig. 
Det er fra ham til hende: Es de él para ella.

B: Hvis du bruger forholdsordet Con, skal du ændre 1. & 2. person til: Conmigo, contigo.

Conmigo: med mig. 
Contigo med dig. Jeg går i biografen med dig. Yo voy al cine contigo.
Con él, con ella, con usted: med ham, med hende, med Dem.                         Consigo: med sig
Con nosotros/Con nosotras: med os.
Con vosotros/Con vosotras: med jer.  
Con ellos/Con ellas/Con ustedes: med dem/Dem.

Tilbagevisende stedord – Refleksive pronomener (side 22)

C: Tilbagevisende stedord – Refleksive pronomener

Tilbagevisende stedord sammen med forholdsord: Sig hedder sí.  
Du taler om dig selv: Hablas de ti mismo. Hun taler om sig selv. Ella habla de sí misma.
D: Placering af tilbagevisende stedord i forhold til udsagnsordet er den samme som ved hensynsled og genstandsled, altså foran det bøjede udsagnsord. Se under tilbagevisende udsagnsord (refleksive verber) side 37! F.eks.: Yo me llamo Ana.  Jeg hedder Ana.

Ejestedord – Possessive pronomener (side 22)


E: Ejestedord – Possessive pronomener

Den form af ejestedordet, der er vist på foregående side, placeres foran navneordet.
Der findes en anden form af ejestedord. Denne placeres bagved navneordet og bøjes som et tillægsord i køn og tal. Denne form understreger ejendomsforholdet.

Ental – Hankøn

El padre mío : min far
El padre tuyo: din far
El libro suyo : hans/hendes/dens/dets/Deres bog
El hijo nuestro: vores søn
El chico vuestro: Jeres dreng
El coche suyo: deres/Deres bil

    Ental – Hunkøn

La madre mía: min mor
La  bolsa tuya: din pose
La pasta suya: hans/hendes/dens/dets/Deres kage
La cinta nuestra: vores bånd
La casa vuestra: Jeres hus
La hija suya: deres/Deres datter

F: I flertal tilføjes s  som ved tillægsordene: Los hijos míos. (Mine børn). Las hijas mías: (Mine døtre).

G: Denne form står alene sammen med verbet ser: Es mío: Det er min. (coche).

H: Står ejestedordet helt alene sættes bestemt kendeord foran: La mía es roja. Mit er rødt (casa).

Placering af stedord foran (side 23)

*Foran udsagnsordet (Verbet)
Stedord placeres enten foran det bøjede udsagnsord eller bag det “ubøjede”.
Ubøjede: Navnemåde og Gerundium. Se næste side!

A: Når der er ét objekt i en sætning vil det normalt være Genstandsled (Akkusativobjekt).
Når der er to objekter i en sætning, taler man om direkte objekt og indirekte objekt.    
Det direkte objekt står i Akkusativ. Det indirekte objekt står i Dativ.
Man vil dog i nogle egne af Spanien se dativ (hensynsled) anvendt ved direkte objekt.   
(Det kaldes: loisme/leisme) Lo veo/Le veo: Jeg ser ham.

B: Nutid: altid foran udsagnsordet!

(Yo) te quiero: Jeg elsker dig (Genstandsled).
(Yo) me llamo..: Jeg hedder.. (Tilbagevisende). 
(El) la besa: Han kysser hende (Dem) (Genstandsled).

(Yo) te la doy: Jeg giver dig den (blomsten-la flor). (Hensynsled+Genstandsled)
¿Tú me la das?: Giver du mig den? (Hensynsled+Genstandsled)
(El) se la da: Han giver hende den. Se side 24 E! (Hensynsled + Genstandsled.)


C: Ren fremtid: altid foran udsagnsordet!

(Yo) te daré un regalo: Jeg vil give dig en gave (Hensynsled).
(Yo) te la daré:  Jeg vil give dig den (f.eks. la flor) (Hensynsled + Genstandsled).
(Yo) me levantaré a las 7: Jeg vil stå op kl.7 (Tilbagevisende).


D: Førnutid: altid foran hjælpeudsagnsordet!

(Yo) te he enviado una carta: Jeg har sendt dig et brev. (Hensynsled)Jeg har givet dig den (blomsten): (Yo) te la he dado. (Hensynsled+Genstandsled)


E: Datid: altid foran udsagnsordet!

(Yo) te di la flor: Jeg gav dig blomsten. (Hensynsled)
Se levantaba siempre a las 7. Han stod altid op kl.7. (Tilbagevisende)


F: Konjunktiv – Nutid: altid foran udsagnsordet!

(Yo) quiero que me mandes una carta: Jeg vil gerne, du sender mig et brev. (Hensynsled)


G: Datidskonjunktiv + Fortidsfremtid: altid foran udsagnsordet!

Si (tú) me mandaras una carta (yo) te llamaría/llamara por teléfono. (Hensynsled + Genstandsled) Hvis du sendte mig et brev, ville jeg ringe til dig.

Placering af stedord – bagved (side 24)

A: Ved navnemåde: altid bagved

Ved Sammensat fremtid: enten foran det bøjede ir eller bagved navneformen!
Tienes que acostumbrarte al sistema: Du må vænne dig til systemet.
(Yo) te voy a mandar una carta: Jeg vil sende dig et brev (Hensynsled) eller:
(Yo) voy a mandarte una carta: (Hensynsled)
(Yo) lo voy a buscar: Jeg vil hente ham. (Genstandsled) eller:
(Yo) voy a buscarlo (Genstandsled.)
Jeg vil give dig den: (Yo) voy a dártela. Eller: (Yo) te la voy a dar (Hensynsled + Genstansled.)


B: Gerundium: enten foran det bøjede estar eller bagved gerundium!

(Yo) estoy *lavándome: Jeg står og vasker mig eller: 
(Yo) me estoy lavando (Tilbagevisende).
Jeg står og giver dig den: (Yo) estoy dándotela. Eller: 
(Yo) te la estoy dando. (Hensynsled + Genstandsled)

Obs: Der sættes accent* på gerundiumsformen, da trykket her bliver ændret.

C: Bydemåde: altid efter udsagnsordet. Hvis bydemåden er ”positiv”

melo: Giv mig den. (Hensynsled + Genstandsled).

D: Negativ bydemåde: altid foran udsagnsordet!

No me lo des: Lad være at give mig den! (F.eks. el libro) (Hensynsled + Genstandsled).


E:

Le og les bliver til Se (side 24)

Ved 3. person bliver le/les til se, når der kommer til at stå flg. sammensætninger:

Le + lo/ le + la/ le + los/ le + las  bliver til se lo/se la/se los/ se las.
Les + lo /les + la/ les + los/ les + las  bliver til se lo/se la/se los/se las.

Nutid: Jeg giver hende den (blomsten): Yo se la doy. Jeg giver dem den: Yo se la doy.
Fremtid: Jeg vil give hende den: Yo voy a dársela eller: Yo se la voy a dar.
Gerundium: Jeg er ved at give hende den: Yo estoy dándosela eller: Yo se la estoy dando.
Bydemåde: Giv hende den! ¡Dásela! eller: Lad være at give hende den! ¡No se la des!

F: Hvis genstandsledet nævnes før udsagnsledet, genoptages det ved sit stedord:
Me quito el sombrero – Me pongo el sombrero: 
Me lo quito me lo pongo (Genstandsled).
Men: El sombrero me lo quito y me lo pongo. Hatten tager jeg af og tager på.


Påpegende stedord – Demonstrative pronomener (side 25)

Påpegende stedord er, som navnet antyder, noget man peger på. Det er noget, som er her.
¡Her! ¡Acá!¡Aquí!

A: Det, som er hos den, der taler, er: Denne, dette, disse:

Denne/dette: este – esta

Disse: estos – estas

Este libro es mío. Denne bog er min
Esta casa es blanca. Dette hus er hvidt
Estos coches son caros. Disse biler er dyre
Estas preguntas son difíciles. Disse spørgsmål er svære

Esto anvendes uden navneord, hvis man ikke ved, hvilket køn en ting har:

¿Qué es esto?
Esto es ..

Hvad er det her?
Det er..

Det, som er hos den, man taler til: Dér! ¡Ahí! ¡Allí!   hedder: Den dér, disse der.

B:

Den/dette dér: ese – esa

De dér: esos – esas

Ese libro es mío: Den bog dér er min.
Esa casa es blanca: Det hus dér er hvidt.
Esos coches son viejos: De biler dér er gamle.
Esas chicas son guapas: De piger dér er smukke.

Der findes en neutrumsform uden navneord: eso.

Eso sí.
Eso de…

Netop.
Det der med…

Endelig kan man tale om nogen, som er langt væk: Derovre! ¡Allá!

C:

Dén der/hin: aquel – aquella

De dér/hine: aquellos – aquellas

En aquel tiempo: På den tid, dengang.
En aquella época: I den epoke/periode.
Aquellos edificios: De bygninger dér.
Aquellas casas allí: De huse dér.

Neutrumsformen uden navneord: aquello.

D: Under de Personlige stedord findes der er neutrumsform ello, som betyder: det.  Dette henviser til en hel sætning, aldrig til et enkelt ord: Todo ello….Alt det.

Her og der i nævnte rækkefølge: ¡Acá! – ¡Aquí! – ¡Ahí! – ¡Allí! – ¡Allá!

Ubestemte stedord – Indefinitte pronomener (side 26)

Nogen-Noget / Ingen-Intet

A:

Nogen – Alguien

Ingen – Nadie
(ikke nogen)

¿Tú has visto a alguien? Har du set nogen (overhovedet)?
No, yo no he visto a nadie. Nej, jeg har ikke set nogen (som helst).

Nadie lo sabe. Ingen (overhovedet) ved det.

Alguien og nadie anvendes kun ved personer og står alene (efterfølges ikke af et navneord).

B:

Noget  – Algo

Intet – Nada –
(ikke noget)

¿Tú has comprado algo? Har du købt noget (som helst)?
No, yo no he comprado nada. Nej, jeg har ikke købt noget.

Algo og nada anvendes ikke ved personer. Det står alene og er ikke efterfulgt af et navneord.


Nogen-Nogle / Ingen-Intet

C: Alguno/Ninguno bøjes som et tillægsord i køn og tal og kan stå sammen med et navneord.

Nogen – Alguno

Ingen- Ninguno

Nogle af – Alguno de

Ingen af – Ninguno de

Hay alguna chica aquí? Er der en eller anden pige her?
No, no hay ninguna.  Nej, der er ingen pige/ikke nogen (piger).
Algunas de las chicas tienen prisa. Nogle af pigerne har travlt.
Ninguno de los chicos viene. Ingen af drengene kommer.

D: Bemærk!! Man kan udelade stedordet: No tengo (ningún) dinero. (Jeg har ingen penge).
Ninguno/Alguno forkortes til Ningún/Algún foran navneord i hankøn/ental: Algún día: En dag.

E: Aldrig: Nunca

¡Nunca lo olvides! Glem det aldrig! Jamás – (Aldrig mere)
¡No lo olvides nunca jamás!

Næppe: Apenas – Heller ikke: Tampoco – Ikke engang: Ni siquiera – Hverken/eller: Ni…ni.
F: Der skal altid sættes no foran udsagnsordet, når man anvender benægtelser. Dog kan disse stilles forrest i sætningen og no udelades. Se eksempel under E!


G:

Placering af NO

No placeres altid foran det bøjede udsagnsord på spansk.

(Yo) no comprendo: Jeg forstår det ikke.
(Yo) no lo sé/ (No sé): Jeg ved det ikke.
(Yo) no lo creo: Jeg tror det ikke.

Henførende stedord – Relative pronomener (side 27)

Som/Der
Que

A: Henførende Stedord: Som/der oversættes med: que. Que anvendes både ved ting og personer.

Damen, som/der bor ved siden af mig hedder Ana : La mujer que vive al lado de mí se llama Ana.Jeg har en bror, som/der hedder Carl: Yo tengo un hermano que se llama Carlos.

Que eller como (side 27)
B. Obs: Ofte forveksles que med como. Como anvendes således:

Sammenligning: Ligesom, Som oversættes med: Como.

Ligesom: Ligesom andre kvinder arbejder hun meget: Como otras mujeres ella trabaja mucho.
Som: Han arbejder som tjener: El trabaja como camarero. 

C. Obs: Ofte forvekles det henførende der med det påpengende dér (derovre), som hedder Allí
Manden dér er min far: El hombre allí es mi padre.

D. Obs: Ofte forveksles det henførende der er med Hay: Der er/Er der
En la foto hay un hombre: På billedet er der en mand. Der er en mand: Hay un hombre.

Eksempel:  Hay un hombre allí, que se llama Juan: Der er en mand dér, der hedder Juan.

Som/Hvem
Quien/Quienes

E. Quien anvendes kun ved personer. 

F: Quien anvendes ved omsagnsled til grundled med verbet Ser: Soy yo quien lo digo: 
Det er mig, som siger det. Det var Juan, som lavede maden. Juan fue quien hizo la comida.

G: Quien anvendes, når som i en bisætning er hensynsled:
Jeg besøger en ven, som jeg giver en gave:
Yo visito a un amigo a quien le doy un regalo. (Jeg besøger en ven, til hvem, jeg giver en gave)

H. Quien sammen med: Con, De, A eller andre forholdsord, hvor en person er genstandsled eller hensynsled):
El chico *con quien trabajo..:Drengen, som jeg arbejder med..(med hvem  jeg..) 
Las chicas *de quienes he hablado..: Pigerne, som jeg har talt om..(om hvem jeg..) 
La mujer *a quien he mandado una carta..: Damen, jeg har sendt et brev til, .. (til hvem jeg..)
I: Bemærk under H* forholdsordenes placering foran stedordene!

Henførende stedord

Det som/Hvilket
lo que

A: Lo que svarer til det danske det som, hvad der eller viser tilbage til en hel sætning.
El ha mandado todo lo que hay, lo que me gusta (Også: Lo cual me gusta). Han har sendt alt det, som der er (Hvad der er), hvilket glæder mig.

Som, Hvilken/Hvilket/Hvilke
El que – La que – Los que – Las que
El cual – La cual – Los cuales – Las cuales

B: El que, La que, Los que og Las que anvendes især efter forholdsord:
La casa, en la que vivo, está en el centro. Huset, som jeg bor i, ligger i centrum.
El vive en una casa en la cual hay ventanas azules: Han bor i et hus, i hvilket der er blå vinduer.

Hvis
De quien – Cuyo

C. La niña de quien es esta muñeca se llama Luisa.: 
Pigen, som denne dukke tilhører, hedder Luisa.

¿De quién es? Hvis er det?

El hombre, cuya mujer es enfermera, es director: Manden, hvis kone er sygeplejerske, er direktør.

Cuyo bøjes efter navneordet: Cuyo – Cuyos – Cuya – Cuyas
HVIS på spansk (side 28)
Hvis – i så fald
Si
D. Obs: Hvis kan oversættes på mange måder. Her gives eksempler på forskellige former for Hvis: 

Hvis (Si):  Si yo tuviera dinero yo iría a España: Hvis jeg havde penge, tog jeg til Spanien. (Se også under Fortidsfremtid side 53 B samt side 64 C-D!)
I så fald (En caso que): Pago en caso que me mande el paquete: Jeg betaler, hvis De sender pakken.
Hvis ikke (Si no): Si no vienes te mato/mataré: Hvis ikke du kommer, slår jeg dig ihjel.

Hvor
Donde

Donde anvendes ved stedsangivelse Hvor, (På det sted), Cuando (Biord) ved tidsangivelse:

E. Sted: En la ciudad donde vivo hay una catedral.: I byen, hvor jeg bor, er der en domkirke. 

F: Tid: En 1985 cuando nos conocimos. I 1985, hvor (da) vi lærte hinanden at kende.

Spørgeord – Interrogative pronomener (side 29)

Direkte og indirekte spørgsmål

A: Hvad:
Qué
Cómo
B: Hvilken: Qué

C: Hvilket:

D: Hvor: Dónde

E: Hvorhen: Adónde

F: Hvorfra: De dónde
G: Hvori: En qué
H: Hvorfor: Por qué

I: Hvordan: Cómo
(Hvorledes)

J: Hvor mange:
Cuántos
K: Cuánto

L: Cuántas



M: Hvor meget: Cuánto

N: Hvornår:
Cuándo
A qué hora

O: Hvor lang tid:
Cuánto tiempo:
P: Hvem:
Quién
Quiénes
Q: Hvis:
De quién
Si
R: Hvilken/t (én/et):
Cuál
S: Hvilke (nogen):
Cuáles

Se også under R: cuál
¿Qué es esto? Hvad er det her? ¿Qué hora es? Hvad er klokken?
¿Cómo? Hvad? (Hva´beha´r)
¿Qué bolso? Hvilken taske? Ella pregunta en qué bolso. Hun spørger i hvilken taske.
¿Qué tiempo hace? Hvilket vejr er det?
Le pregunta qué tiempo hace. Han spørger ham, hvordan vejret er.
¿Dónde vives (tú)? Hvor bor du? Le pregunta dónde vive.
Han spørger hende, hvor hun bor.
¿Adónde vas?: Hvor skal du hen?
Le pregunta a dónde va. Hun spørger ham, hvor han går hen.
¿De dónde eres? Hvor kommer du fra?
Le pregunta de dónde es. Hun spørger ham, hvorfra han kommer.
¿En qué maleta? I hvilken kuffert? ¿En qué? Hvori?
¿Por qué te vas?: Hvorfor går du?
Le pregunta por qué se va. Hun spørger ham, hvorfor han går.
¿Cómo te llamas?: Hvad hedder du?
(Hvordan kalder du dig?) Hvorledes kalder du dig?
¿Cómo estás? Hvordan har du det?
Le pregunta cómo está. Han spørger hende, hvordan hun har det.

¿Cuántos años tienes? Hvor gammel er du? (Hvor mange år har du på bagen?)
¿Cuánto dinero tienes? Hvor mange penge har du?
Le pregunta cuánto dinero tiene. Han spørger ham, hvor mange penge, han har.
¿Cuántas botellas hay? Hvor mange flasker er der?
Le pregunta cuántas botellas hay. Han spørger ham, hvor mange flasker, der er.
¿Cuánto cuesta? Hvor meget koster det? Le pregunta cuánto cuesta.
Han spørger hende, hvor meget, det koster.

¿Cuándo vienes? Hvornår kommer du?
Le pregunta cuándo viene: Hun spørger ham, hvornår han kommer
¿A qué hora vienes? På hvilket tidspunkt kommer du?
(Hvornår kommer du?)
¿Cuánto tiempo vas a estar en España?
Hvor lang tid skal du være i Spanien?

¿Quién es? Hvem er det?
¿Quiénes son? Hvem er de?

¿De quién es el coche? Hvis er bilen?
¿Si me preguntas? Hvis du spørger mig?

¿Cuál?: Hvilken/t? ¿Cuál es tu nombre? Hvad er dit navn?

¿Cuáles? Hvilke? ¿ Cuáles son tus zapatos? Hvilke er dine sko?

Gode råd til ordbogsopslag (side 30)

Husk at udsagnsordenes navneformer ender på: -ar/-er/-ir!
Når du skal finde et udsagnsord i ordbogen, slå da op under Navneformen – At-formen!

A: Han skal i bad: Se under: Skulle. At skulle kan oversættes på flere måder:
Fremtid: Han skal i bad: El va a ducharse (Se under Fremtid s. 51-52 )
Pligt: Han skal i bad: El tiene que ducharse (Se under Tener s. 41)

B: Han arbejder: Slå op under at arbejde i ordbogen! 
Arbejder i ordbogen: Trabajador er et navneord: en arbejder.
Ex. 1: arbejde -t, -r betyder: dette er et navneord, som kan bøjes i bestemt form: arbejdet, eller det kan sættes i flertal: arbejder (Han har flere arbejder i gang på én gang). 
Ex. 2: arbejde (at) vb. vb. står for: verbum, som betyder udsagnsord. Man kan sige: at   arbejde, han arbejder o.s.v. Han arbejder: El trabaja.

C. Han sælger: Se under: Sælge: Vender. Han sælger: El vende.
Sælger i ordbogen : Vendedor er et navneord. En person, der sælger.  

D. Han køber: Se under: Købe: Comprar. Han køber: El compra.
Køber i ordbogen: Comprador er et navneord: En person, der køber. 

E. Han dør: Se under: Dø: Morir. Dør i ordbogen: Puerta er et navneord: En dør, døren.. 

F. Han tjener. Se under: Tjene: Ganar. Han tjener: El gana.
Tjener i ordbogen: Camarero er et navneord: En tjener.

G. Han leder efter. Se under: Lede/søge: Buscar. Han leder efter: El busca.
Leder i ordbogen: Dirigente er et navneord: En leder.

H. Han får: Se under: Få: Tener/recibir/obtener/conseguir: 
Oveja er et får. Vi får mange breve: Recibimos muchas cartas. Hun fik et barn: Tuvo un hijo. Han får en pakke: Le dan un paquete. Hun fik et stipendium: Obtuvo una beca. 
Jeg har fået et nyt job: He conseguido un nuevo trabajo.
Få: (adj.)(ikke så mange): pocos

I: Så vb. betyder, det er et verbum/udsagnsord: f.eks. at et frø. Sembrar una semilla. 
adv. betyder, det er et adverbium/biord:
Jeg er bange: Yo tengo tanto miedo. Eller: Madrid er stor: Madrid es tan grande.
Men: kom drengen: Entonces llegó el niño. kom han endelig: Ya llegó.
adj. betyder, det er et adjektiv/tillægsord. Eks.: I så fald: En este caso.
konj. betyder, det er en konjunktion/bindeord Eks.: Så snart som: Tan pronto como. 
interj. betyder, det er en interjektion/udråbsord (Såh..!) Pues,..
Så (at). de modo que.. (de manera que, de forma que) + subj.v/hensigt (for at) ellers indikativ.

 J: Mine: Se under: min/mit i ordbogen. Pron. betyder: pronomen/stedord. (her: ejestedord) 
Mine: Mina er en Guldmine, kulmine. (En mine, minen, flere miner). Det er et navneord.

 K: Da: Konj.: Da (dengang ) jeg var barn: Cuando yo era niña.(tid)
Da: Konj.:Jeg kom ikke, da (fordi) jeg var syg…(eftersom): como, dado que.
No vine puesto que/ya que/porque estaba enferma. (begrundende)
Da: Adv.: (Dengang) Da (så) forstod jeg: Entonces lo entendí.

Udvidet nutid – Gerundium (side 31)

Præsens participium

Ligesom man på engelsk anvender to be + -ing-form til at beskrive en igangværende handling (Han er ved at gøre noget – Han står og taler, De ligger og sludrer, Hun sidder og spiser etc.) bruger man på spansk:

A: Estar + gerundium

(To be + ing-form)

Regelmæssig Gerundium dannes ved hjælp af stammen af udsagnsordet + -ando/-iendo (Stammen = navnemåde uden: -ar/-er/-ir)

(-ar) stammen + -ando – (-er/-ir) stammen + -iendo bøjning

Navnemåde 
Habl-ar (at tale)
Com-er (at spise)
Escrib-ir (at skrive)
Stamme:
Habl- 
Com- 
Escrib-
Gerundium: 
Habl-ando (talking): talende 
Com-iendo (eating): spisende 
Escrib-iendo (writing): skrivende

B: Nogle Gerundiumsformer  er uregelmæssigt bøjet i stammen, andre ændrer e til i eller i/e til y i endelsen:

Dormir (at sove)

Elegir (at vælge)

Morir (at dø)

Pedir (bede om)

Referirse (referere til)

Reír (at grine)

Seguir (at følge efter)

Sonreír (at smile/le)

Construir (at bygge)

Leer (at læse)

Ir (at rejse)

durmiendo

eligiendo

muriendo

pidiendo

refiriendo

riendo

siguiendo

sonriendo

construyendo

leyendo

yendo

El chico está durmiendo: Drengen ligger og sover.

Están eligiendo cortinas: De står og vælger gardiner.

(Él) está muriendo: Han ligger og er ved at dø.

(Ella) está pidiendo : Hun står og bestiller.

Refiriéndome a ..: Idet jeg refererer til …

La chica está riendo: Pigen står og griner.

Alguien nos está siguiendo: En person følger os.

(Ella) está sonriendo: Hun står og smiler.

(Él) está construyendo: Han er ved at bygge.

(Él) está leyendo: Han sidder og læser.

Estamos yendo a Madrid: Vi er på vej til..

Gerundium: placering

Når man anvender stedord sammen med gerundium skal disse altid stå bagved Gerundiums-formen – aldrig lige foran gerundiumsformen. Man kan dog vælge at sætte stedordet foran det bøjede hjælpeudsagnsord.

A: Tilbagevisende stedord: 

Lavarse: at vaske sig
Eller:

Levantarse: at stå op
Eller: 

Ella está lavándose: Hun står og vasker sig.
Ella se está lavando.

El está levantándose: Han er ved at stå op.
El se está levantando.

B: Med Genstandsled:

Eller:

El está  besándola: Han står og kysser hende.
El la está besando.

C: Hensynsled:

Eller:

El está dándole una flor: Han giver hende en blomst.
El le está dando una flor.


Anden brug af Gerundium

D: Ir + Gerundium: Når noget sker lidt efter lidt: Los precios van subiendo: Priserne stiger.
E: Llevar + Gerundium: Tid: El lleva una hora esperando: Han har ventet en time. 
F: Seguir/continuar + Gerundium: Continúa trabajando. Han fortsætter med at arbejde.
G: Andar + Gerundium: Blive ved med: Anda escribiendo: Han bliver ved med at skrive.
H: Empezar/terminar + Ger.: Empiezo/termino hablando: Jeg begynder/slutter med at tale.
I:  Venir + Gerundium: Viene criticando: På det sidste er han begyndt at kritisere.
J:  Som/ Der: Vio a unos niños jugando en la calle: Han så nogle børn, som legede på gaden. 
K: Når: Estando contigo no tengo miedo: Når jeg er sammen med dig, er jeg ikke bange.
L: Hvis: Corriendo llegarás a tiempo. Hvis du løber, når du det til tiden.
M: Da: No teniendo dinero no fui. Da jeg ikke havde penge, tog jeg ikke afsted.
N: Mens/Da: Caminando por la calle vio a su amiga. Mens han gik på gaden, så han sin veninde. 
O: Med at: Pasa el día estudiando: Han tilbringer dagen med at studere. 
P: Ved  at: El ha ganado dinero produciendo drogas. Han har tjent penge ved at producere stoffer. Mirándolo bien se entiende más: Ved at kigge godt på det, lærer man mere.
Q: Idet:Pídiéndole: Idet jeg beder Dem. Refiriéndome..Idet jeg henviser..(i breve).

Lang tillægsform (side 32)

R: Obs: Gerundium er ikke det samme som dansk lang tillægsform. Gerundium anvendes ikke som tillægsord. (Dog er der et par undtagelser: Ardiendo (brændende), hirviendo (kogende)).
Tillægsord, dannet af  lang tillægsform, ender ofte på: -or(a), -ante, -ente, -iente. 
En smilende og henrivende pige: Una chica sonriente y encantadora. Impresionante: Imponerende. En løbende dreng: (Omskrives) Un chico que corre.

Skema over verbernes bøjningsmønstre (side 33)

Bøjningskema

Nutid (Præsens)

Stamme + endelse

Præteritum

Stamme + endelse

Imperfektum

Stamme + endelse

Bydemåde
(Imperativ)

Stamme + endelse

Ren Fremtid/Fortidsfremtid
(Futurum – Konditionalis)

Navnemåde + endelse

Participium


Stamme + endelse

Konjunktiv Nutid /Bydemåde

Stamme + endelse

Konjunktiv Datid 1

Stamme + endelse

Konjunktiv Datid 2

Stamme + endelse

Oversigt over vigtige uregelmæssige verber (spansk – dansk) (side 34)

Regelmæssige udsagnsord i Nutid

Verber i nutid (side 35)

De regelmæssige udsagnsord bøjes ved hjælp af verbets stamme + endelser.

Personlige pronominer*-ar-er-ir
yo-o-o-o
-as-es-es
él, ella (usted: høflig tiltale)-a-e-e
Nosotros, nosotras-amos-emos-imos
Vosotros, vosotras-áiséis-ís
Ellos, ellas (ustedes: høflig tiltale)-an-en-en

Eksempel a-bøjning: hablar (tale)

hablojeg taler
hablasdu taler
hablahan/hun taler
hablamosvi taler
habláisI taler
hablande taler

Eksempel e-bøjning: comer (at spise)

comojeg spiser
comesdu spiser
comehan/hun spiser
comemosvi spiser
coméisI spiser
comende spiser

Eksempel med i-bøjning: escribir (at skrive)

escribojeg skriver
escribesdu skriver
escribehan/hun skriver
escribimosvi skriver
escribísI skriver
escribende skriver

*Subjektet/Grundleddet kan udelades, da man kan ”aflæse” personen i endelsen af det bøjede udsagnsord.

Mådesudsagnsord – Modalverber (side 36)

Alle mådesudsagnsord efterfølges af navnemåde (infinitiv)

A: Kan: kommer af: at kunne: Poder. Poder diftongerer. 
Se under Diftongerende Udsagnsord side 40!

Man kan se en bil, et hus og en kat: Se puede ver un coche, una casa y un gato. 
Han kan ikke køre (tilstand), fordi han har drukket: No puede conducir porque ha bebido. (Evne: He knows…): Han kan spansk/danse/køre bi:l El sabe español/cantar/conducir.
Eksempel: El sabe conducir: Han kan køre bil. (He knows how to drive a car).

Han kan lide at danse: Le gusta bailar. Se under Gustar s. 47!

B: Skal: kommer af: at skulle (Nødvendighed): Tener que.., haber de.. deber..,

Jeg skal lave mine lektier: Tengo que hacer mis deberes.
Han skal betale sin regning: El debe pagar su cuenta.
Det skal være sådan: Ha de ser así.

C: Vil: kommer af: at ville gerne, ønske: Querer, Desear, Intentar..

Jeg vil gerne købe et halvt kilo kartofler: Deseo comprar medio kilo de patatas.
Jeg vil betale: Quiero pagar.

D: Bør: kommer af: at burde: Tener que.., deber… hay que..
Man bør (uden grundled) tænke før man handler: Hay que pensar antes de actuar. Se under B!
E: Må: kommer af: at måtte: deber, haber de.., tener que.., poder. Se under B!
F: Sammensætninger med navnemåde G: Comenzar + a + navnemåde
Empezar + a + navnemåde: At begynde at lave noget: 
(Yo empiezo a trabajar: Jeg begynder at arbejde).
H: Ir + a + navnemåde. Se under Nær fremtid s. 51!
I:  Antes de + navnemåde. Før: Før vi spiser…Antes de cenar…
JDespués de + navnemåde: Efter: Efter at have spist…Después de cenar..
K: Volver + a + navnemåde: Gøre noget igen: Vuelvo a hacerlo: Jeg gør det igen. 
L:  Acabar + de + navnemåde. Har lige gjort noget: Acabo de llegar: Jeg er lige kommet.
M: Terminar + de + navnemåde. Holde op med at gøre noget
Termina de trabajar: Han holder med at arbejde.
N: Tener + que+ navnemåde: Se under B!
O: Ponerse a+ navnemåde: Begynde på noget: Ella se pone a llorar: Hun begynder at græde.
P: Para + navnemåde: Tiene dinero para comprar un helado. Han har penge til at købe en is.
Q: Al + navnemåde: svarer til dansk tidsbisætning: (Da)… Al entrar: Da han trådte ind…
R: Llegar a + navnemåde: Kom til at…: Llegamos a reñir: Vi kom til at skændes.
S: Spørgeord + navnemåde: No sé qué hacer: Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
No sé dónde buscar: Jeg ved ikke, hvor jeg skal lede.

Tilbagevisende udsagnsord – Refleksive verber (side 37)

Verbet ender på –se

Nogle udsagnsord har endelsen: -se, som står bagved navneformsendelsen: -ar, -er, -ir. Disse udsagnsord skal bøjes ved hjælp af det tilbagevisende stedord. De tilbagevisende stedord skal foranstilles, når det gælder bøjning af udsagnsord i nutid: Nogle udsagnsord findes både som refleksivt og ikke refleksivt. Her gives 3 eksempler:

lavarselavar
yome lavojeg vasker miglavojeg vasker
te lavasdu vasker diglavasdu vasker
él, ellase lavahan/hun vasker siglavahan/hun vasker
nosotrosnos lavamosvi vasker oslavamosvi vasker
vosotrosos laváisI vasker jerlaváisI vasker
ellosse lavande vasker siglavande vasker

Llamarse: at hedde

llamarse: at heddellamar: at kalde/ringe
yome llamojeg hedderllamojeg ringer
te llamasdu hedderllamasdu ringer
él, ellase llamahan/hun hedderllamahan/hun ringer
nosotrosnos llamamosvi hedderllamamosvi ringer
vosotrosos llamáisI hedderllamáisI ringer
ellosse llamande hedderllamande ringer

ir – irse

ir a: at tage til –
rejse til
irseat gå sin vej –
at rejse væk
yovoyjeg tager tilme voyjeg rejser
vasdu tager tilte vasdu rejser
él/ellavahan/hun tager tilse vahan/hun rejser
nosotrosvamosvi tager tilnos vamosvi rejser
vosotrosvaisI tager tilos vaisI rejser
ellosvande tager tilse vande rejser

*også den og det

Andre tilbagevisende udsagnsord (Refleksive verber): Afeitarse: Barbere sig, Ducharse: Tage brusebad, Emborracharse: Blive beruset,  Enfadarse: Blive vred, Separarse: Blive separeret, Esconderse: Gemme sig, Levantarse: Stå op, Mudarse: Flytte, Quedarse: Blive (forblive på et sted). Parecerse (a): Ligne.

Diftongerende – Tilbagevisende Verber (side 38)

Her er nogle eksempler på udsagnsord, som diftongerer og er refleksive på samme tid:

Diftongerende-refleksive:

D: Andre: Divertirse: at more sig, Dormirse: falde i søvn, Morirse: dø, Referirse: henvise/referere, 

Moverse: bevæge sig.

Diftongerende verber (side 39)

e bliver til ie
Nogle udsagnsord skifter en vokal ud med en diftong i stammen: e bliver til ie eller o bliver til ue. Nogle af de vigtigste bøjes her. **Udsagnsordet skifter ikke til diftong i 1.& 2. person/flertal.

E: 
Despertar: at vække: Despierto, despiertas, despierta, despertamos, despertáis, despiertan.
Enterrar: at begrave: Entierro, entierras, entierra, enterramos, enterráis, entierran. 
Nevar: at sne: Nieva: Det sner.
Sembrar: at så: Siembro, siembras, siembra, sembramos, sembráis, siembran
Defender: at beskytte: Defiendo, defiendes, defiende, defendemos, defendéis, defienden
Mentir: at lyve: Miento, mientes, miente, mentimos, mentís, mienten.

Diftongerende verber o-ue

o bliver til ue

D: Andre:
Costar: koste: cuesto, cuestas, cuesta, costamos, costáis, cuestan.
Doler: smerte/gøre ondt: duele/duelen (Se under brugen af Doler side 48!).
Oler: lugte: huelo, hueles, huele, olemos, oleís, huelen Obs!
Llover: regne: Llueve: Det regner. (Se under vejret side 44!)
Morir: dø: muero, mueres, muere, morimos, morís, mueren.
Mostrar: vise: muestro, muestras, muestra, mostramos, mostráis, muestran.
Sonar: ringe/lyde: suena (el teléfono), suenan
Volar: flyve: vuelo, vuelas, vuela, volamos, voláis, vuelan.

Brug af TENER (side 41)

Tener: at have (være)
e-ie

Brug af TENER

Brug af TENER – Han er 18: Tiene 18 años

Som man kan se ud af de følgende sætninger, kan tener anvendes til at beskrive en tilstand, man befinder sig i. Ligesom på tysk anvender man udsagnsordet at have: Ich habe Hunger: Jeg er sulten.

Tengo miedo a: Jeg er bange for.

B:  Tener + que + navnemåde: beskriver noget, man skal, bør, må, er nødt til at gøre.

Ex.: Yo tengo que irme: Jeg gå nu.
Vosotros tenéis que leer el texto: I skal læse teksten
(Ellos) tienen que pagar: De er nødt til at betale.
Tienen que tener cuidado: De skal passe på.


Han skal
Tiene que + navnemåde

D: Bemærk: sammensatte ord: Mantener, obtener, contener etc. bøjes som TENER.

Verber med Vokalskifte (side 42)

Nogle udsagnsord skifter en vokal ud med en anden vokal i stammen: e bliver til i.

A: Udsagnsordene bøjes regelmæssigt i 1. + 2. Person/flertal som ved diftongerende udsagnsord (verber). Nogle udsagnsord er helt uregelmæssige i 1.person/ental. Se også –go udsagnsord side 43!


D: Seguir: at følge (efter): sigo, sigues, sigue, seguimos, seguís, siguen

Refleksive verber med vokalskifte

Uregelmæssige verber i Nutid (side 43)

Nogle udsagnsord  er kun uregelmæssige i 1. person/ental.

Caer: at falde: caigo, caes, cae, caemos, caéis, caen
Decir: at sige. Se udsagnsordet bøjet under udsagnsord med vokalskifte .
Salir: at komme ud/gå: salgo, sales, sale, salimos, salís, salen
Tener: at have. Se udsagnsordet bøjet under diftongerende udsagnsord .
Traer: at bringe: traigo, traes, trae, traemos, traéis, traen
Valer: at være værd: valgo, vales, vale, valemos, valéis, valen (Vale 10 euros. Det koster 10 €)

C: Udsagnsord, som ender på: -cer, cir  bliver til zco i første person. Udsagnsord, som ender på –uir ændres til y og udsagnsord, som ender på –uar, -iar får accent.

D: Enviar: at sende: Envío, envías, envía, enviamos, enviáis, envían.

E: Andre på –cir-/cer: Conducir: at køre: (Conduzco), Parecer: at ligne (Parezco), Nacer: at blive født (Nazco).

Andre på –uir/-uar: Huir: at flygte, Incluir: at indeholde, Contribuir: at bidrage. Actuar: virke

Brug af Hacer – Vejret (side 44)

A:                                           
¿Qué tiempo hace? Hvordan er vejret?

Man anvender i de fleste tilfælde udsagnsordet Hacer i 3.person/ental i forbindelse med vejret:

Det er koldt:
Det er (meget) varmt:
Der er X grader over/under nul:
Det er godt vejr:
Det er dårligt vejr:
Det er solskin/solen skinner:
Det blæser:
Det regner:
Det sner:

Hace frío
Hace (mucho) calor
Hace X grados sobre/bajo cero
Hace buen tiempo
Hace mal tiempo
Hace sol
Hace viento
Llueve * (llueve mucho: det regner meget)
Nieva *

*Bemærk! De to sidstnævnte anvendes ikke med hacer. De er diftongerende verber.

Årstider – Verdenshjørner (side 44)

C: Årstiderne:
Forår: Primavera
Sommer: Verano
Efterår: Otoño
Vinter: Invierno

D: Verdenshjørnerne
Nord: Norte – el norte
Syd: Sur – el sur
Øst: Este – el este
Vest: Oeste – el oeste

Det er vinter: Es invierno
Det er sommer: Es verano
Det er forår: Es primavera
Det er efterår: Es otoño
Om vinteren: En invierno
Om sommeren: En verano
Om foråret: En la primavera
Om efteråret: En otoño

I nordøst: En el nordeste
I sydøst: En el sudeste
I nordvest: En el nordoeste
I sydvest: En el sudoeste
España está en el sur de Europa.
Det ligger syd for..: Está al sur de ..
Vi tager sydpå: Vamos al sur
Sydamerika: La América del Sur.

Brug af Hacer ved tid (side 44)

E: Hace + tid + que + Nutid:
Hace un mes que estoy aquí: Jeg var været her en måned (er her stadig).
Nutid + desde hace: Estoy aquí desde hace un mes. Samme sætning som ovenfor.
Hablas desde hace una hora: Du har nu talt i en time.
Hace + que + Nutid/Førnutid: Ved nægtelse: Hace un mes que no te veo eller: Hace un mes que no te he visto. Jeg har ikke set dig i en måned.
Hace: Te vi hace dos días: Jeg så dig for 2 dage siden. Terminé la escuela hace 5 años.
Jeg sluttede skolen for 5 år siden. Hace 2 días que te vi. Det er to dage siden, jeg så dig. 
Desde + Nutid: Están aquí desde el 8 de junio. De har været her siden den 8. juni. Men også llevar kan anvendes: Llevar: Llevo mucho tiempo aquí. Jeg har været her længe.

Ser – Estar (side 45)

Udsagnsordene Ser og Estar betyder begge: at være, men anvendes forskelligt. 
F.eks. kan en sætning dannes med enten Ser eller Estar og betyde forskelligt: 
Juana es guapa – Juana está guapa: (Juana er smuk/Juana ser smuk ud.) 
Mi hijo es enfermo – Mi hijo está enfermo. (Mit barn har en sygdom/Mit barn er sygt 
(lige nu). – Det første er en egenskab – det andet en tilstand.

A: Ser anvendes til at beskrive en egenskab: Juana es guapa. Juana er smuk.
B: Beskrivelse af personer og ting: La casa es grande. Huset er stort. (Noget konstaterende)
C: Når man fortæller om sin familie: Es mi hermana: Det er min søster.
D: Ved erhverv: El es detective: Han er detektiv. Soy estudiante. Jeg er studerende.
E: Hvor kommer du fra?: ¿De dónde eres?Yo soy de Dinamarca: Jeg er fra Danmark.
F: Ved klokken og dato: Es el 5 de junio y son las 6: Det er den 5. juni og klokken er 6.
G: Ved ugedage: Es sábado: Det er lørdag.
H: Hvilken tro har du? Yo soy católica: Jeg er katolik
I: Det er: Es un hombre: Det er en mand. 
J: Ved pris: Cuánto es? Hvor meget bliver det? Son 100 pesetas: Det bliver 100 ptas.

K: Estar anvendes til at beskrive en tilstand. Estoy enferma: Jeg er syg.

L: Befinden sig fysisk: ¿Dónde estás? Hvor er du? Pedro está en Copenhague: Peter er i København.
M: Befinden sig psykisk: ¿Cómo estás?: Hvordan har du det?
N: Beliggenhed: ¿Dónde está Madrid?Hvor ligger Madrid?
O: Når grundledet har bestemt kendeord: El hombre está a la derecha: Manden står til højre.

*Også: Den/det

Vedr.: Står. Se side 50 H! En la mesa está puesto un vaso: På bordet står der et glas.
Q: *Den er – Det er benævnes kort og godt: es. Es bueno: Det er godt – Den er god, Han/Hun er god.
R: Ofte ses sammensætningen: Es bueno – Está bien.  
(ser sammen med bueno og estar sammen med bien).

Es: det er

Hay (side 46)

Der er – Er der?

A: Hay er en upersonlig form af haber, som kun findes i 3.person/ental. 
Hay betyder: Der er – er der – Er der? En el dibujo hay un bolso. På billedet er der en taske.

B: I datid anvendes 3. person/ental af haber: había eller hubo og betyder: Der var.

C: Hay anvendes, når grundledet har ubestemt kendeord
En la ilustración hay un hombre: På billedet er der en mand.

D: Hay anvendes ved talord: En el dibujo hay 3 personas. På billedet er der 3 personer.

E: Hay anvendes foran tillægsord: Hay mucha gente: Der er mange mennesker.

F: Hay anvendes ved navneord uden kendeord: Hay hoteles, casas…Der er hoteller, huse…

G: Hay anvendes ved ubestemt stedord: ¿Hay alguien aquí? Er der nogen her?


Brug af “at blive” (side 46)

At blive kan oversættes på mange måder. 

H: Nogle udsagnsord indeholder at blive: Her følger nogle eksempler: Nacer: blive fødtEnfadarse: blive vred, Alegrarse: blive glad. Jubilarse: blive pensioneret, Engordar: blive tyk, Envejecer: blive gammel, Divorciarse: blive skilt, Enamorarse de: blive forelsket i. Emborracharse: blive beruset

Ser: Erhverv: Jeg kunne tænke mig at blive sekretær: Me gustaría ser secretaria. Som tysk: werden: Ich werde gern Sekretärin werden.

Pris: Hvor meget bliver det? Cuánto es? Son en total…: Det bliver i alt.

Quedarse: Blive på et sted som på tysk: bleiben. Me quedo aquí: Jeg bliver her.

Ponerse: Se pone triste: han bliver ked af det. Se ponen de acuerdo: De bliver enige.

Volverse: Me vuelvo loca: Jeg bliver skør.

Hacerse: Tro/erhverv: Se hace católico. Se hace médico.

Resultar: Resultó caro: Det blev dyrt.

Salir: Las fotos salieron buenas: Billederne blev gode.

Gustar (side 47)

At kunne lide – at elske noget

Når man på spansk skal sige, man kan lide noget, siger man: at noget behager en.
D.v.s. at udsagnsordet skal bøjes efter det, som behager. Som på tysk: Es gefällt mir,Das Eis gefällt mir, lesen gefällt mir etc.

A: Der anvendes altid: Hensynsled (Dativobjekt)

Forholdsordsformen kan også anvendes sammen med hensynsled (Dativobjekt), hvorved der kommer en understregning af hensynsledet:

Bemærk!! 
B: Der er altid bestemt kendeord/ejestedord foran navneordene *.
C: Når det drejer sig om en navneform/at-form skal verbet gustar stå i 3.person/ental! Me gusta (mucho) leer: Jeg kan (meget godt) lide at læse.

D: Der kan også anvendes en anden ordstilling end i C. Leer me gusta a mí eller: Me gusta leer a mí. eller: A mí me gusta leer.

E: Når hensynsledet er et navn, er man nødt til at sætte a foran: Juan le gusta a María.
A María le gusta Juan: Juan behager María. D.v.s. Maria kan lide Juan.

□   □     Ο     Χ   Χ     Ο       □ 
________________________________________________________________________

F: Når det, man kan lide er i flertal: 
A mí me encantan las gambas: Rejerne behager mig meget. (Jeg kan meget godt lide rejer)

 □ □ Ο     Χ       Χ         Ο     □
(Rejerne er grundled /flertal – derfor: encantan/gustan
________________________________________________________________________
Me gustas: Du behager mig, d.v.s. Jeg kan lide dig. Te gusto: Jeg behager dig, d.v.s. Du kan lide mig.
G: A + el = Al : Al hombre le gusta el café. Manden kan lide kaffe(n).

H: Foran personer/navne, som står som hensynsled eller genstandsled skal der altid stilles: a.
Jeg giver Laura en blomst: (Yo) *le doy una flor a Laura – (Yo) *le  doy a Laura una flor – A Laura( yo) * le doy una flor. Jeg giver manden en pakke: (Yo) *le doy un paquete al hombre – (Yo) *le doy al hombre un paquete.
I: Hensynsledsrepræsentanten* skal altid med, hvorimod forholdsordsledet kan undværes.

Doler (side 48)

  Når noget gør ondt

A: Forholdsordsformen kan anvendes sammen med hensynsled (som ved gustar) for at understrege hensynsledet.

Når noget gør ondt, siger man på spansk: at noget er ømt på een. D.v.s. at verbet, man skal bruge, bøjes efter det, man har ondt i: Man skal altid anvende Hensynsled (Dativobjekt)

*Også:den/det

A mí me duele la cabeza: Hovedet gør ondt på mig: (Hoved er grundled/ental – derfor duele)

□ □ Ο Χ
__________________________________________________________________________

A Juan le duelen los pies: Juan har ondt i fødderne: (Fødderne er grundled/flertal – derfor duelen)
□ □ Ο Χ 

Dolor betyder: smerte. Man kunne også skrive:

Ella tiene dolor de oídos: Hun har ondt i ørerne/smerter i ørerne.

Ellos tienen dolor de cabeza: De har hovedpine/De har smerte i hovedet.


B:

Andre verber, der tager dativobjekt (side 42)

Alegrar:
Apetecer:
Faltar:
Importar:
Interesar:
Molestar:
Parecer:
Pasar:
Quedar:

Me alegra: Det glæder mig.
¿Te apetece ir al cine? Har du lyst til at gå i biografen?
¿Te apetece ir al cine? Har du lyst til at gå i biografen?
Me importa mucho: Det er vigtigt for mig.
Me interesa la película: Filmen interesserer mig.
Me molestan las moscas: Fluerne irriterer mig.
Me parece que… : Det forekommer mig (Jeg synes).
¿Qué te pasa?: Hvad er der i vejen med dig?
No me queda más remedio: Der er intet andet at gøre.

C: Ir + bien/mal: Los pantalones le van/quedan bien/mal: Bukserne passer ham godt/dårligt.

Førnutid – Perfektum (side 49)

På dansk dannes førnutid ved hjælp af et

Hjælpeverbum + kort tillægsform (Perfektum participium)
(At have/at være) + verbum, som ender på -t

Jeg har sendt et brev – Jeg har vundet en million – Hun er gået sin vej.

På spansk dannes førnutid også ved hjælp af

Hjælpeverbum + kort tillægsform
(Haber + udsagnsord, som ender på -ado/-ido i den regelmæssige form).

Udsagnsord, som ender på -ar får endelsen -adostammen: Hablar: Habl-adoUdsagnsord, som ender på -er/-ir får endelsen -ido på stammen: Comer: Com-ido – Vivir: Viv-ido

Bemærk at vi på dansk kan oversætte HABER med både at have/at være. *Også den/det

Uregelmæssige former af kort tillægsform. 

C: Obs: hjælpeverbet må ikke skilles fra den korte tillægsform. 

Eks.: Han har altid arbejdet: Siempre ha trabajado eller – Ha trabajado siempre.

Førdatid: Her sættes hjælpeverbet (haber) i datid, mens den korte tillægsform er den samme som i førnutid:

Había viajado: Jeg eller: han/hun havde rejst.

Brug af Kort Tillægsform – Perfektum participium (side 50)

Passiv (side 50)

(Lideform) dannes ved hjælp af Ser + Kort tillægsform. Det er lidt nemmere at sammenligne med engelsk: To be + kort tillægsform. På dansk anvender vi blive + Kort tillægsform.

Eks.: Han blev dræbt – El fue asesinado – (He was killed).

En aktiv sætning laves om til en passiv sætning ved at grundleddet i en aktiv sætning erstattes med et forholdsordsled (agens) i den passive sætning (Den, der udfører handlingen) – Genstandsleddet i den aktive sætning bliver grundled i den passive sætning:

Manden køber huset = El hombre compra la casa (Aktiv handling – handleform).
X O Δ

Huset bliver købt af manden – La casa es comprada por el hombre. (The house is bought by the man). I datid: La casa fue comprada por el hombre. (The house was bought by the man)

           X               O       ~

I flertal: Husene blev købt af manden: Las casas fueron compradas por el hombre.

B: Bemærk at den korte tillægsform bøjes i køn og tal efter grundledet: (la casa- las casas).
C: Bemærk at udsagnsledet retter sig i tal efter det, der er grundled (casas). 
D: Bemærk, at man på spansk anvender forholdsordet Por for af (På engelsk: By)

E: Passiv kan også dannes ved hjælp af: Man. (På spansk: se) eller endelsen –s:
Huset købes (bliver købt), Man køber huset: Se compra la casa. 
I flertal: Man køber husene (husene købes): Se compran las casas.
Bemærk udsagnsledet bøjes efter casas i flertal.

F: Ved Haber + kort tillægsform (Førnutid) ender den korte tillægsform altid på –o. 
I en passivsætning kan der forekomme to korte tillægsformer efter hinanden: Den korte tillægsform i passivsætningen bøjes i køn og tal: Ella ha sido asesinada: Hun er blevet myrdet. Ellos han sido envenenados: De er blevet forgiftede. 

G: Navneform + kort tillægsform: 
Tiene que ser observada: Hun skal observeres. 
Tiene la desgracia de haber nacido en un país pobre: Han er så uheldig at være født i et fattigt land.

Estar + Kort tillægsform: (tilstand)

H: Hvor ser + kort tillægsform beskriver en handling, anvendes Estar + kort tillægsform til at beskrive resultatet af handlingen. Eks.: El camarero fue pagado por el cliente: Tjeneren blev betalt af kunden. (Handling) men: La cuenta está pagada: Regningen er betalt – (Resultat af handling).

I flertal: Las puertas están abiertas. Dørene er åbne. Bemærk samme regler som pkt. B og C.
Står: På bordet står der en flaske: En la mesa está puesta una botella. (puesto kommer af poner)

I flertal: están puestas unas botellas. Bøjes i køn og tal efter navneordet.

I: Se *uregelmæssigt bøjede korte tillægsformer på foregående side under Førnutid.

H: Kort tillægsform alene: Vive en un pueblo llamado Canesí: Han bor i en by, kaldet Canasí.

Nær Fremtid – Futurum (side 51)

På spansk findes der to fremtidsformer. Den sammensatte form (Nær fremtid) anvendes mest i det talte sprog, mens den Rene fremtid anvendes i skriftsprog. Fremtid anvendes ved noget, man vil gøre i fremtiden (om en time, i morgen..)

Nær fremtid (Sammensat fremtid)

A: Dannes ved hjælp af verbet: ir + a + navnemåde
Hjælpeverbet ir er det eneste, der bøjes: (Voy,vas,va,vamos,vais,van)

På engelsk anvender man også udsagnsordet To go (ir) i flg.: Going to do something.

Ir +a + Navnemåde:

B: Placering af stedord kan ske direkte efter navneformen eller foran det bøjede ir:

Ex: Yo voy a visitarte mañana / Yo te voy a visitar: Jeg vil besøge dig i morgen.
Ex 2: Yo voy a mandarte una carta / Yo te voy a mandar una carta: Jeg vil sende dig et brev. 

(Se mere om stedordenes placering på siden om Placering af stedord side 24 A!)

Ren fremtid – Futurum (side 52)

A: Samme sætninger som foregående side dannes ved hjælp af:
Navnemåde + endelse:(-é, ás, á, emos, éis, án)

B: Placering af stedord: Ex: Yo te visitaré mañana: Jeg vil besøge dig i morgen. 
Se mudará: han vil flytte. (Se under Placering af stedord side 23C!)

C: Uregelmæssige former af navneformen. Endelserne er de samme som ovenfor.

D: Formodning: Serán las doce: Klokken er vel 12  

Tendrá 18 años: Han er vel 18 år gammel.
¿Será la verdad? Mon det er sandt?
¿Qué será ?: Hvad vil der ske?

Fortidsfremtid – Konditionalis (side 53)

A: Dannes som Ren fremtid ved hjælp af navnemåde + endelse: 
Egentlig er det noget, som ligger i fortiden: Jeg sagde den 1.5, at jeg ville sende brevet d. 3.5: 
Dije el 1 de mayo que enviaría la carta el 3 de mayo. 
Yo dije que volvería: Jeg sagde, jeg ville komme tilbage.
Fremtid anvendes når man vil gøre noget i fremtiden: Digo que volveré: Jeg siger, jeg vil komme tilbage. Fortidsfremtid anvendes, når man vil fortælle noget, man gerne ville gøre i fremtiden: Jeg ville gerne…:Me gustaría….

Me gustaría vivir en España: Jeg kunne godt tænke mig at bo i Spanien.
En ese caso yo iría a España: I dette tilfælde ville jeg tage til Spanien.
Me dijo que se casaría conmigo: Han sagde, han ville gifte sig med mig.

B: Der må aldrig forekomme si (hvis) før Fremtid, Nutidskonjunktiv eller Fortidsfremtid. 
Men: Yo iría a España si tuviera dinero: Jeg ville rejse til Spanien, hvis jeg havde penge. (Se også under Konjunktiv/datid side 64C!)

C: Uregelmæssige former: (De samme som ved Ren fremtid): Endelserne de samme som ovenfor.

Caber:
Decir:
Hacer:
Haber:
Poner:
Poder:
Querer:
Saber:
Salir:
Tener:
Valer:
Venir:

Cabr-
Dir-
Har-
Habr-
Pondr-
Podr-
Querr-
Sabr-
Saldr-
Tendr-
Valdr-
Vendr-

Cabrían dos en el coche: Der ville vel være plads til 2 i bilen
Diría la verdad si..:Jeg ville sige sandheden, hvis..( + konjun./datid)
¿Qué harías tú?: Hvad ville du gøre?
¿Qué habrías hecho tú?: Hvad ville du have gjort? (eller hubieras)
Dije que pondría la mesa: Jeg sagde, jeg ville dække bord.
Podría venir a visitarte: Jeg kunne besøge dig.
Querría preguntarle..Jeg kunne tænke mig at spørge Dem..
Yo lo sabría si…:Jeg ville vide det, hvis..(+ konjunktiv/datid)
Saldría a las 6 si no..: Han ville gå kl.6, hvis ikke..
Tendría entonces 17 años*: Han var vel 17 år dengang.
Valdría 6 mil..*: Den var vel 6000 værd.
Dijo que vendría: Han sagde, han ville komme.

Konditionalis anvendes også ved:

D: Høflig tiltale:
E: Formodning*:
F: Ønske (høfligt)

¿Podría usted decirme..?:Kunne De (venligst) sige mig..?
Serían las dos: Klokken var vel 2.
Querría saber..: Jeg kunne tænke mig at vide…
Me gustaría pedir..: Jeg kunne tænke mig at bestille..

G: Ir (Imperfektum) + a + infinitiv: oversættes som…at skulle lige til at gøre nogetIba a comer: Jeg skulle lige til at spise.

Og/Eller (side 54)

A: Og = y (udtales [i]). Når y står foran et ord, der begynder med: i eller hi ændres det til e.Eksempel: Eufemia e Hilario, Fernández e hijos (Fernández og sønner).

B: Eller = o. Når o står foran o eller ho ændres det til u. Eksempel: Nicaragua u Honduras.

men: pero/sino (side 54)

C: Pero = men
Eksempel: En Dinamarca llueve mucho, pero no me importa. I Danmark regner det meget, men det gør mig ikke noget. På tysk siger man: Aber

D: Sino = men (derimod) – sino que (mellem to sætninger).
Eksempel: No me gustan los países nórdicos sino los del sur: Jeg kan ikke lide de nordiske lande, men (derimod) de sydlige lande. No es para ti sino para tu hermano: 
Det er ikke til dig, men (derimod) til din bror. På tysk siger man: Sondern.

E: No sólo…sino también (Ikke kun…men også).


F:                     Som

Que: Henførende stedord (pronomener). Se også side 27!

Eksempel: Mi hermana, que se llama María, tiene 16 años: 
Min søster, som hedder Maria, er 16 år.

Como:  Sammenlignende. 

Eksempel: Mi padre trabaja como albañil: Min far arbejde som murer.
Mi madre trabaja, como muchas mujeres, en casa: 
Min mor arbejder, som mange kvinder, hjemme.


Man/Hinanden (se)

brug af Se (side 54)

G: Man kan se det: Se lo puede ver. (3.person/ental). 
Man arbejder meget: Uno trabaja mucho: (Hvis man selv er indblandet: én selv) På engelsk anvendes: one.

H: Man taler mange sprog: Se hablan muchas lenguas. (3.person/flertal)
Der sælges huse: Se venden casas (3.person/flertal). Se også under passiv side 50!
Man siger: Se dice eller: Dicen que. Her anvendes 3.person/flertal uden se. (De siger, at)

I: De kysser hinanden: Se besan. (De kysser: besan)
Vi ser ofte hinanden: Nos vemos a menudo.
(Hinanden kan også tydeliggøres med : 
el uno al otro/los unos a los otros, entre sí, entre nosotros).

Datid

Imperfektum (side 55)

imperfektum dannes af stamme + endelse

Personligt pronomen-ar-er/-ir
yo-aba-ía
-abas-ías
él, ella, usted-aba-ía
Nosotros/as-ábamos-íamos
Vosotros/as-abais-iais
Ellos/as-aban-ían

Uregelmæssig imperfektum: Der findes kun 3

* også: den/det/De (høfligt)

ser: at væreir: at tage tilver: at se
era: jeg variba: jeg tog tilveía: jeg så
eras: du varibas: du tog tilveías. du så
era: han/hun var*iba: han/hun tog tilveía: han/hun så
éramos: vi varíbamos. vi tog tilveíamos: vi så
erais: I varibais: I tog tilveiais: I så
eran: de variban: de tog tilveían: de så

Eksempler:

Yo iba al colegio todos los días: Jeg tog i skole hver dag.

Yo era una niña tímida: Jeg var en genert pige.

Yo lo veía cada día: Jeg så ham hver dag.

Había (Erase) una vez un príncipe… Der var en gang en prins.

Hacía frío: Det var koldt.

Hacía tres días que no venía a clase: Hun havde ikke været i skole i tre dage.

Hacía un año que no nos veíamos: Det var et år siden, vi havde set hinanden.

Hablabas desde hacía una hora: Du havde talt i en time (og talte stadigvæk).

Datid – Præteritum (side 56)

Personlige pronominer-ar-er/-ir
yo
-aste-iste
él, ella, usted-ió
nosotros/as-amos-imos
vosotros/as-asteis-isteis
ellos/as-aron-ieron

Eksempler:

(Yo) compré una manzana: Jeg købte et æble.

(Yo) nací el 18 de febrero de 1959. Jeg blev født d. 18.februar 1959.

(Yo) recibí una carta ayer: Jeg modtog et brev i går.

(Tú) me mandaste la carta: Du sendte mig brevet.

(Tú) me escribiste: Du skrev til mig.

(El) me mandó muchas cartas: Han sendte mig mange breve.

(Ella) no las abr: Hun åbnede dem ikke.

(Nosotros) cambiamos de opinión: Vi skiftede mening.

(Nosotros) vendimos nuestra casa: Vi solgte vores hus.

(Vosotros) comprasteis la casa: I købte huset.

(Vosotros) volvisteis para verlo: I vendte tilbage for at se det.

(Vosotros) volvisteis para verlo: I vendte tilbage for at se det.

(Ellos) comieron anoche en “La Paloma Blanca”: De spiste i aftes på “Den Hvide Due”.

Al + navnemåde svarer til en dansk tidsbisætning: 

Al terminar la guerra.. – Cuando terminó la guerra..

Uregelmæssig Præteritum (side 57)

F: Uregelmæssig præteritum dannes af: Stamme + Endelse

yoe
iste
él, ellao
Nosotros, nosotrasimos
Vosotros, vosotrosisteis
Ellos, ellas(i)eron

Uregelmæssig stamme: uverber:

Andar: Anduv-

Caber: Cup-

Estar: Estuv-

Haber: Hub-

Poder: Pud-

Poner: Pus-

Saber: Sup-

Tener: Tuv-

Uregelmæssig stamme: i-verber

Hacer: Hic– 3. person ental: Hizo: Han/hun gjorde – Flertal: Hicieron: De gjorde.

Querer: Quis– Quiso: Han/hun ville – Quisieron: De ville.

Venir: Vin– Vino: Han/hun kom – Vinieron: De kom.

Ændring til  j: Bemærk 3. pers./flertal uden -i

Decir: Dij- Dijo: Han/hun sagde – Dijeron: De sagde.

Conducir: Conduj- Condujo: Han/hun kørte – Condujeron: De kørte.

Traer: Traj- Trajo: Han/hun bragte – Trajeron: De bragte.

Obs: Her ændres 3.person/flertal til –eron.

E: Ord, der ender på et af ovenstående udsagnsord skal bøjes som dette:

Mantener: Mantuv- Mantuvo: Han/hun opretholdt/vedligeholdt.

Obtener: Obtuv- Obtuvieron: De opnåede/fik.

Disponer: Dispus- Dispusieron: De ordnede.

Oponer: Opus- Se opusieron: De modsatte sig.

Ir og Ser & andre uregelmæssige præteritum

*Også: Hun/den/det/De (høfligt)

* han/hun/den/det/De (høfligt) – **De. Bemærk: dar/ver er uden accent i 3. person/ental

Andre udsagnsord, hvor e bliver til i i stammen:

Reír: at grine:  Reí – reiste – rió – reímos – reísteis – rieron.

Sentir: at føle: Sentí – sentiste – sintiósentimos – sentisteissintieron.***

Seguir: at følge: Seguí – seguistesiguió – seguimos – seguisteis – siguieron.

D: o bliver til u i stammen:

Dormir: at sove: Dormí – dormiste – durmió – dormimos – dormisteis – durmieron
Morir: at dø: Morí – moriste – murió – morimos – moristeis – murieron.

E: i /e bliver til y i stammen:

Caer: at falde: caí – caíste – cayó – caímos – caísteis – cayeron

Construir: at konstruere: Construí, construiste, construyó, construimos, construisteis, construyeron 
Destruir: at destruere: Destruí, destruiste, destruyó, destruimos, destruisteis, destruyeron 
Huir: at flygte: Huí – huiste – huyó – huimos – huisteis – huyeron. 
Incluir : at indeholde: Incluí, incluiste, incluyó, incluimos, incluisteis, incluyeron 
Leer: at læse: Leí – leíste – leyó – leímos – leísteis – leyeron.
Oír: at høre: Oí – oíste – oyó – oímos – oísteis – oyeron.

F: Stave-ændring i 1. person/ental i stammen:

Comenzar: (z-c) Comencé: Jeg begyndte. Empezar: Empecé: Jeg begyndte

Pagar: (ge – gue) Pagué: Jeg betalte. Llegar: llegué: Jeg kom.

Sacar: (ce – que) Saqué: Jeg tog frem. Explicar: Expliqué: Jeg forklarede

G: Husk: Ingen diftongering ved datid.

Anvendelse af Imperfektum (side 59)

A: Uafsluttet handling

Beskrivelse af en tilstand i fortiden uden interesse for, hvornår tilstanden eller handlingen begyndte eller afsluttedes. Beskrivelse af  hvordan nogen var, så ud, hvad de havde på, etc.
El chico estaba comiendo un bocadillo: Drengen sad og spiste en sandwich.
La casa estaba desordenada: Huset var rodet. 
El era detective: Han var detektiv.

B: Noget vanemæssigt, noget, som gentager sig:

Ellos siempre corrían a casa: De løb altid hjem.
Ella solía comprar en la misma tienda: Hun plejede at købe ind i samme forretning.
Todos los días él se levantaba a las 7. Hver dag stod han op kl.7.

C: Baggrundbeskrivelse for en handling:

Ella estaba en casa cuando entró el chico: Hun var hjemme da drengen kom.

El estaba fumando en la sala cuando ella abrió la puerta: Han stod og røg i stuen, da hun åbnede døren.

Anvendelse af Præteritum (side 59)

D: En afsluttet handling:

Yo nací en Dinamarca: Jeg blev født i Danmark.
El murió en España: Han døde i Spanien.

E: Et bestemt tidspunkt: Dato, klokkeslet, måned, år m.v.:

El 3 de enero fui a Barcelona: Den 3. januar tog jeg til Barcelona.
La fiesta tuvo lugar a las 5: Festen fandt sted kl.5.
La escuela abrió en agosto: Skolen åbnede i august.
En 1936 empezó la Guerra Civil en España: I 1936 begyndte borgerkrigen i Spanien.
Terminó en 1939: Den sluttede i 1939.
En 1992 los Juegos Olímpicos tuvieron lugar en Barcelona: I 1992 fandt OL sted i Barcelona.
Ayer hizo sus deberes: I går lavede han sine lektier.

F: Ved opremsninger af afsluttede handlinger: Først.., så.., derefter.., til sidst..

Primero compró una revista, después fue al cine, entonces visitó a su novia y al final volvió a casa y se durmió: Først købte han et blad, derefter tog han i biografen, så besøgte han sin kæreste, og til sidst vendte han hjem og faldt i søvn.

G: I afgrænsede tidsrum:

Trabajé medio año en Las Islas Canarias: Jeg arbejdede et halvt år på De Kanariske Øer.
Durante muchos años los españoles lucharon contra los nativos: I mange år kæmpede spanierne mod de indfødte.

Aspekt (side 60)

A: Imperfektum fungerer som en scene, der er baggrund for den handling, der indtræffer i Præteritum. Dette kan illustreres ved hjælp af en linie:

Imperfektum———————–x——————x———————-x————————
Præteritum

Her følger en lille historie:

En el jardín había muchas flores bonitas. Las casas en el parque eran blancas y redondas. 
Una chica estaba en un banco. Ella tenía una flor en la mano :
I haven var der mange flotte blomster. Husene i parken var hvide og runde.
En pige sad på en bænk. Hun havde en blomst i hånden.

Handling indtræffer:
De repente vino un chico. El la besó y le dio otra flor :
Pludselig kom der en dreng. Han kyssede hende og gav hende en anden blomst.

Og et lille eventyr:
Había (Erase) una vez unos reyes que tenían una hija. Ella era una verdadera princesa:
Der var engang et kongepar, som havde en datter. Hun var en rigtig prinsesse.

Handling indtræffer:

Un día llegó un hombre que dijo que él era un príncipe. La reina puso un guisante debajo de su colchón. Al día siguiente entendió que él era un verdadero príncipe porque él había dormido terriblemente:En dag kom en mand, som sagde, at han var en prins. Dronningen lagde en ært under hans madras. Næste dag forstod hun, at han var en rigtig prins, fordi han havde sovet dårligt.

B: Bemærk at det, som hedder Der er (Hay) i nutid bliver til Der var (Había/hubo) i imperfektum. (Hay kommer af: Haber, som fungerer som hjælpeudsagnsord ved Førnutid/Førdatid)

Ændring af betydning

C:  Nogle udsagnsord ændrer betydning, når de skifter datid:

Førdatid – Pluskvamperfektum (side 60)

Førdatid dannes ligesom førnutid: Haber + Kort tillægsmåde, men hjælpeverbet Haber sættes i datid (her: imperfektum): El había visto al ladrón: Han havde set tyven.

Bydemåde – Imperativ (side 61)

A: Bydemåde bruges ved befalinger: Sæt dig!, Spis!, Kom!, Gå din vej!, Se her! etc.
På spansk dannes den ved hjælp af stammen + endelse
På spansk befaler man i ental eller flertal.
På spansk befaler man enten i De eller du form.
Du – formen dannes v.hj.a: stammen af udsagnsordet (verbet) + flg. endelser:

-ar-er-ir
ental-a-e-e
flertal-ad-ed-id

Eksempel

Mandar (at sende): 
Send mig pakken!: ¡Mándame el paquete! (Stammen er: Mand– Endelsen er: a)

Comer (at spise): Spis maden!: ¡Come! (Stammen er: Com– Endelsen: -e)

Escribir (at skrive): Skriv brevet!: ¡Escribe la carta! (Stammen: Escrib– Endelse: -e)

Samme eksempler i flertal:¡ Mandad! – ¡Comed! ¡Escribid la carta!

B: Eksempler med tilbagevisende udsagnsord: (sentarse).¡Siéntate! Sæt dig! 
Diftongerende udsagnsord (verber) diftongerer også i bydemåde.

Obs: Irse: ¡Vámonos! Lad os gå!

C: Uregelmæssige former:

D: Obs: Man anvender også Navneform som bydeform på skilte og brugsanvisninger:
¡No fumar! Ryg ikke!: Rygning frabedes!
¡No pisar el césped!: Træd ikke på græsplænen Græsset må ikke betrædes!
¡No asomarse a/por la ventanilla!: Læn Dem ikke ud af vinduet!
¡No pasar!: Ingen adgang!Bydemåde  – Imperativ
Når man skal danne en høflig bydemåde: Se side 62!

Bydemåde – Imperativ (Høflig form) (side 62)

Stammen + endelserne fra Konjunktiv/nutid:

arerir
A)-e-a-a
B)-es-as-as
Høflig tiltale-e-a-a
A)-emos-amos-amos
B)-éis-áis-áis
Høflig tiltale-en-an-an

A) Vi befaler nogen at gøre noget. Vi befaler ikke os selv at gøre noget, derfor fjernes 1.person. Dog kan man anvende 1.person/flertal i forbindelsen: Lad os… Lad os bede: ¡Recemos! og Lad os sige..: ¡Digamos!
B) Anvendes når du nægter noget i du/I-bydeform: Ryg ikke!:¡No fumes!Kom ikke tilbage!:¡No vuelvas**! – Skriv ikke til mig !: ¡No *me escribas! (*Bemærk at hensynsledet står placeret foran ved nægtelser)
C: Bemærk at diftongerende verber også diftongerer i bydeform**!

Ental:


Flertal:

¡Mándeme el paquete!: Send mig venligst pakken!
¡Coma: Spis venligst maden!
¡Escriba la carta: Skriv venligst brevet!
¡Mándenme el paquete! Send venligst pakken!
¡Coman! Spis venligst maden !
¡Escriban la carta! Skriv venligst brevet !

D: Bemærk at den høflige tiltaleform ”venligst” ligger i bydeformen. Man tilføjer ikke nødvendigvis Por favor.

Uregelmæssige former (Bydeform/Konjunktiv nutid)



Decir:
Hacer:

Ir:

Oír:
Poner:

Saber:
Salir:
Ser:
Traer:

Tener:
Venir:
Ver:

ental

diga
haga

vaya

oiga
ponga

sepa
salga
sea
traiga

tenga
venga
vea

flertal

digan
hagan

vayan

oigan
pongan

sepan
salgan
sean
traigan

tengan
vengan
vean

Eksempler  i ental

¡Dígame!: Hallo!
¡Hágame un favor!: Gør mig en tjeneste!
¡Vaya con Dios!: Gå med Gud!
¡Oiga! Hør her!
¡Ponga la mesa! Dæk venligst bordet!
¡Sepa! Forstå det!
¡Salga! Gå venligst!
¡Sea feliz) Vær glad!
¡Tráigame..! Bring migvenligst..!
¡Tenga!: Værs’go!
¡Venga!: Kom!
¡Vea: Se venligst her!

F: De uregelmæssige former stammer fra uregelmæssige udsagnsord i nutid/1. person: (Digo, hago, oigo, pongo, salgo, tengo, traigo, vengo og voy, atraigo).


G: -cer bliver til: zca: parecer: parezca

conocer: conozca. agradecer: agradezco     

-car bliver til: que: sacar: saque – tocar: toque

Konjunktiv Nutid – Subjuntivo – Ønskemåde (side 63)

Hvad er Konjunktiv? Der findes måder (Modus), man kan udtrykke sig i: Indikativ og Konjunktiv. På dansk taler vi faktisk kun i Indikativ. Inden for Indikativ findes alle de tider, vi anvender: Nutid, Datid, Fremtid, Førnutid o.s.v. Inden for Konjunktiv findes de samme tider: Konjunktiv nutid, Konjunktiv datid o.s.v. Konjunktiv styres af forskellige ord og sætninger. Konjunktiv er en beskrivelse af noget, man ønsker, noget, der er uvirkeligt, noget, som ikke er sket endnu. Bemærk, at konjunktiv hedder subjuntivo på spansk (Forkortes subj.) I ordbogen betyder Konj. altså ikke konjunktiv men Konjunktion: bindeord.

Endelsen fra 2. bøjning i nutid sættes nu på 1. bøjning i Konjunktiv/Nutid, og endelsen fra 1.bøjning i nutid sættes nu på 2.+ 3. bøjning i Konjunktiv/Nutid.

Konjunktiv anvendes i bisætninger, der efterfølges af noget, som har med flg. at gøre: Vilje, glæde, ønske, håb, tvivl, nødvendighed, forbud og befaling.
A: Bemærk: Que (at) kan ikke udelades i de spanske sætninger.

B: Vilje: Quiero que me mandes una carta: Jeg vil (at) du sender mig et brev.
C: Ønske: Te pido que vengas ahora: Jeg beder dig om, at du kommer nu.
D: Håb: Espero que me responda/conteste: Jeg håber, (at) De svarer mig.
E: Tvivl: Dudo que él me escriba: Jeg tvivler på, (at) han skriver til mig. (Quizá, tal vez)
F: Nødvendighed: Es necesario que mandes las fotos: Det er nødvendigt, (at) du sender
G: Forbud: Está prohibido que vean la película: Det er forbudt, (at) de ser filmen.
H: Befaling: Te mando que vuelvas a casa: Jeg befaler dig, (at) du kommer hjem.
Decir som befaling: Te digo que vuelvas: Jeg siger til dig, (at) du skal komme hjem.
I: Vigtighed: Es importante que pague la cuenta: Det er vigtigt, (at) De betaler regningen.
J: Usikkerhed: No es seguro que me vaya: Det er ikke sikkert, (at) jeg rejser.
K: Frygt: Tengo miedo de que él esté en peligro: Jeg er bange for, (at) han er i fare
L: Es bueno que estés aquí: Det er godt, (at) du er her. Es raro que: Det er mærkeligt, (at)..
M: Es triste que te vayas: Det er trist, (at) du går.
N: Nægtende udsagn: No creo que/No pienso que sea la verdad: Jeg tror ikke, (at)det er sandt.
O: Me alegro de que/me gusta que te guste: Det glæder mig, (at) du kan lide mig.
P: Antes de que: Før/ En caso (de)que: Hvis /Sin que: Uden/ Con tal de que: Forudsat
Q: Cuando når det peger frem i tiden: Cuando vengas: Når (engang) du kommer..
R: Para que: Te lo digo para que lo sepas: Jeg siger det til dig, for at du skal vide det.
S: Uregelmæssige former, se side 62E!
T: Noget ikke-specifikt: Quiero un coche que gaste poco. Jeg ønsker en bil, der bruger lidt.
U: Nadie, nada: No conozco a nadie que lo sepa. Jeg kender ingen, der ved det.

Uregelmæssige:

Venir – Venga  /  Ver – vea  /  Ir – Vaya  / Ser – Sea  /  Saber – Sepa / Haber -Haya

Konjunktiv Datid (side 64)

Subjuntivo – Ønskemåde

Datidskonjuktiv dannes ved hjælp af Stamme + endelse: Der findes to former, som anvendes i flæng. Nogen mener, at –ra formen understreger usikkerhed og ukendskab til et eller andet, andre at det kan være en variant til Fortidsfremtid, mens –se formen anvendes mere litterært.

Datidskonjunktiv anvendes som Nutidskonjunktiv, blot fortælles handlingen nu i datid. 

Dog er der tilfælde, hvor man kun kan anvende datidskonjunktiv:
B: Como si + datidskonjunktiv  
Ella habla como si fuera una tonta: Hun taler, som om hun var en tosse. 

C:  Si + Datidskonjunktiv efterfølges af Fortidsfremtid (Konditionalis). 
Si yo tuviera dinero yo iría a España: Hvis jeg havde penge, ville jeg tage til Spanien.

D: Si + Førdatids-konjunktiv efterfølges af Fortidsfremtid (Konditionalis Perfektum) 
Si hubiera tenido dinero, te lo habría dado.
Hvis jeg havde haft penge, ville jeg have givet dem til dig.

E: Uregelmæssige former i Datidskonjunktiv 1+2 har samme stamme som Præteritum 3. person/flertal: Se også under Uregelmæssig Præteritum side 57!

Navneform:

Andar:
Conducir:
Dar:
Decir:
Estar:
Haber:
Hacer:
Huir*:
Ir:
Poder:
Poner:
Querer:
Saber:
Ser:
Tener:

Præteritum
3. pers./flertal

Anduvi-eron
Conduj-eron
Di-eron
Dij -eron
Estuvi-eron
Hubi -eron
Hici-eron
Huy-eron
Fu-eron
Pudi-eron
Pusi-eron
Quisi-eron
Supi -eron
Fu-eron
Tuvi-eron

Konjunktiv 1
3. pers./ental

Anduvi-era
Conduj-era
Di-era
Dij-era
Estuvi-era
Hubi-era
Hici-era
Huy-era
Fu-era
Pudi-era
Pusi-era
Quisi-era
Supi-era
Fu-era
Tuvi-era

Konjunktiv 2
3. pers./ental

Anduvi-ese
Conduj-ese
Di-ese
Dij-ese
Estuvi-ese
Hubi-ese
Hici-ese
Huy-ese
Fu-ese
Pudi-ese
Pusi-ese
Quisi-ese
Supi-ese
Fu-ese
Tuvi-ese

F*:uir bliver i nogle tilfælde til y: Construir:construyera/construyese. obs:Oír: oyera/oyese. 

Hvordan starter jeg på min billedbeskrivelse/stil?

(side 65)

A: På billedet er der (en mand)..  En el dibujo hay (un hombre).. 

Billedet viser..: El dibujo representa..

B: Manden, som står til højre/venstre..: El hombre, que está a la derecha/a la izquierda.. 

C: Han arbejder som sælger… : (él) trabaja como vendedor… 

D: Historien handler om..: El cuento trata de..  

E: Der er også (en dame)… : Hay también (una mujer)… 

F: Der er mange mennesker…:Hay muchas personas. Hay mucha gente… 

G: Der er mange folk, som…: Hay mucha gente, que… 

H: De to mænd, som (står)…. : Los dos hombres que (están)… 

I: Hun spørger, om (hun)… : (Ella) pregunta si (ella)..(+ en sætning).. 

J: Hun spørger efter en avis. (Spørge efter en ting) : (Ella) pregunta por un periódico

K: Han spørger (hende), hvor hun bor. : (él) (le) pregunta dónde vive (ella)

L: Hun spørger, hvad det koster. : (Ella) pregunta cuánto cuesta / cuánto es/ cuánto vale..

M: Han spørger, hvem det er. : (El) pregunta quién es. 

N: Han svarer (ham), at… ; (El) (le) contesta que…

O: Han fortæller hende at…: (El) le cuenta que…:

Han siger til hende, at…: (El) (le) dice que… .

Han forklarer hende at…: (El) le explica que…

P: Jeg tror, at… : (Yo) pienso que…(Yo) creo que..Me parece que..

Q: De snakker om : (Ellos) hablan de… 

R: De står og snakker. : (Ellos) están hablando…(se Gerundium s. 31-32!)

S: Han sidder og kigger på… : (El) está mirando (a)…(Se Gerundium s. 31-32!)

T: Der er et hus. Det er rødt. : Hay una casa. Es roja.

U: Der er et hus, der er (som er) rødt. : Hay una casa que es roja.

Se også under spørgeord side 29!

Miniordbog (side 66)

Befordringsmidler: Transporte
bus: autobús (m) 
cykel: bicicleta (f)
fly: avión (m)
knallert: ciclomotor (m)
motorcykel: moto(cicleta) (f)
taxi: taxi (m)
tog: tren (m)
undergrundsbane: metro (m)

Bygninger: m.v. edificios
bibliotek: biblioteca (f)
biograf: cine (m)
boghandel: librería (f)
butik: tienda (f)
bygning: edificio (m) 
cafeteria : cafetería (f)
domkirke: catedral (f)
(bonde) gård: finca (f)
indre: patio)
hotel: hotel (m)
hus: casa (f)
kirke: iglesia (f)
kontor: oficina (f)
marked: mercado (m)
posthus: correos (m)
restaurant: restaurante (m)
skole: escuela (f)
supermarked: supermercado (m)
svømmebassin: piscina (f)
telt: tienda de campaña (f)
bank: banco (m)

Drikkevarer: bebidas
juice: zumo, jugo (m)
kaffe: café (m)
mælk: leche (f)
te: té (m)

Dyr: animales
fugl: pájaro (m)
hund: perro (m)
kat: gato (m)
mus: ratón (m)

Familie: familia
baby: bebé (m)
far: padre (m)
mor: madre (f)
kone: mujer (f), esposa (f)
ægtemand: marido (m), esposo (m)
dreng/pige: chico/chica
søn/datter: hijo/hija  
bror/søster: hermano/hermana
bedste-far/-mor: abuelo/abuela
barnebarn: nieto/nieta
nevø/niece: sobrino/sobrina
onkel/tante: tío/tía
fætter/kusine: primo/prima
sviger-far/-mor: suegro/suegra
svoger/svigerinde: cuñado/cuñada
sviger-søn/datter: yerno/nuera

Frugt: fruta
ananas: piña (f)
appelsin: naranja (f)
banan: plátano (m)
blomme : ciruela (f)
citron: limón (m)
fersken: melocotón (m)
jordbær: fresa (f)
kirsebær: cereza (f)
kokosnød: coco (m)
melon: melón (m)
vandmelon: sandía (f)
pære: pera (f)
vindrue: uva (f)
æble: manzana (f)


Grøntsager: verduras
agurk: pepino (m)
blomkål: coliflor (f)
bønner: judías (f)
champignon: champiñón: (m)
gulerod: zanahoria (f)
kartoffel: patata (f)
kål: col (f)
løg: cebolla (f)
majs: maíz (m)
porre: puerro (m)
salat: lechuga (f)
(salat som ret: ensalada)
tomat: tomate (m)
ært: guisante (m)

Kroppen: el cuerpo
ansigt: cara (f)
arm: brazo (m)
ben: pierna (f)
bryst: pecho (m)
finger: dedo (de la mano) (m)
fod: pie (m)
hals: garganta (f) cuello (m) (indvendig/udvendig)
hofte: cadera (f)
hoved: cabeza (f)
hånd: mano (f)
hår: pelo (m)
kind: mejilla (f)
krop: cuerpo (m)
læbe: labio (m)
mund: boca (f)
nakke: nuca (f)
næse: nariz (f)
overskæg: bigote/mostacho )
ryg: espalda (f)
skulder: hombro (m)
tand: diente (m)
tunge: lengua (f)
tå: dedo (del pie) (m)
øje: ojo (m)
øre : oído (m)(indvendig)
oreja: (f) (udvendig)

skæg: barba (f)

Mad: comida
and: pato (m)
fisk: pescado (m)
kalkun: pavo (m)
kød: carne (f)
ost: queso (m)
peber: pimienta (f)
pølse: salchichón (m) chorizo
salat: ensalada (f)
salt: sal (f)

Interior : Huset indeni
blomst: flor (f)
bord: mesa (f)
disk: mostrador (m)
gardin: cortina (f)
komfur: cocina (f)
kommode: cómoda (f)
køleskab: frigorífico (m)
lænestol: sillón (m)
maleri: cuadro (m)
PC: ordenador/computador(a)
plakat: cartel (m)
radio: radio (f)
reol: estante (m)
seng: cama (f)
skab: armario (m)
sofa: sofá (m)
stol: silla (f)
TV: televisor (m)
vindue: ventana (f)

Personer: personas
dronning: reina (f)
konge: rey (m)
politibetjent: policía (m)
prins: príncipe (m)
prinsesse: princesa (f)
præst: cura (m)

Rum: cuartos
badeværelse: cuarto de baño (m)
køkken: cocina (f)
kælder: sótano (m)
loft: desván (m)
(et loft i rummet = techo) soveværelse:dormitorio (m)
spisestue: comedor (m)
stue: sala (f) – salón (m)
toilet: servicios (m) – aseo (m)
værelse: cuarto (m)
habitación(f)

Andet: (komme noget i)
kuffert: maleta (f)
kurv: cesta (f)
mappe, tegnebog/håndtaske: cartera
pose: bolsa (f)
postkasse: buzón (m)
pung: monedero (m)
taske: bolso (m)

Vigtige ord og vendinger (side 67)

A. Hilsener m.v.
Goddag:
Goddag (God eftermiddag):
God aften, godnat:
Hej:

¡Buenos días! (Indtil middagstid) 
¡Buenas tardes! Nogle steder indtil kl. 20-21
¡Buenas noches!
¡Hola!

B. Farvel
På gensyn/Vi ses i morgen: 
Vi ses, Farvel (så længe):
Vi ses snart/straks:

Adiós!
¡Hasta la vista!/¡Hasta mañana! 
¡Hasta luego!/¡Hasta después! 
¡Hasta pronto!/¡Hasta ahora!

C. Tak
Ingen årsag, velbekomme: 
Vær så venlig (Please, Bitte):

Gracias
De nada
Por favor

D. Udråb:
OK?! 
Gå Deres vej! Gå din vej!
Hallo! Sig mig!:
Hjælp!: 
Kom!: Kom ind!
Værs’go!:

¿Vale? ¡Vale! ¡De acuerdo! 
¡Váyase! ¡Vete!
¡Dígame, Díme! 
¡Socorro!
¡Venga, Ven, Anda, Vamos! ¡Adelante! 
¡Tenga, Ten!

E. 
Ja: 
Nej
Ikke:
Måske: 
Så..: 
Det ved jeg ikke:

Sí 
No
No: (Yo) no entiendo: Jeg forstår ikke
(Yo) no te comprendo: Jeg forstår dig ikke
Tal vez, quizá, a lo mejor 
Pues.. 
No sé / No lo sé

F. Tiltale:
Hr:
Fru: 
Frk:

Señor 
Señora 
Señorita

G. Navn:
Hvad hedder du?: 
Jeg hedder..:

¿Cómo te llamas (tú)? 
(Yo) me llamo..

H. Alder: 
Hvor gammel er du?:
Jeg er … år:

Cuántos años tienes (tú)? 
(Yo) tengo … años

A.: Nationalitet: 
Jeg er dansker:
Jeg er fra Danmark:


(Yo) soy danés – danesa. 
(Yo) soy de Dinamarca.

B. Befinden: Psysisk 
Hvordan har du det?: 
Hvordan har De det?:
Jeg har det godt – Jeg har det dårligt:


¿Cómo estás? – ¿Qué tal? 
¿Cómo está usted? 
(Yo) estoy bien – (Yo) estoy mal

C. Befinden: Fysisk 
Hvor er du? 
Jeg er her:


¿Dónde estás (tú)? 
(Yo) estoy aquí.

D. Spørge om vej: 
Hvor ligger kirken?: 
Hvor ligger museerne?:


¿Dónde está la iglesia?
¿Dónde están los museos?

E. På bar – restaurant: 
Hvad ønsker De (du)?:

Jeg vil gerne have en øl: 
Velkommen!
Velbekomme! 

Jeg vil gerne betale:


¿Qué quiere/desea usted?/ (¿Qué quieres (tú)?) 
¡Quiero una cerveza, por favor! 
¡Bien venido! 
¡Buen provecho! ¡Les deseo buen provecho! 
(Yo) quisiera pagar ¡La cuenta, por favor!

F. Indkøb: 
Hvad koster…?: 
Det koster 250 pesetas…: 
Kroner – Euro 
Jeg vil gerne købe./Giv mig..!:


¿Cuánto cuesta?¿ Cuánto es? ¿Cuánto vale? 
¿Cuesta(n) 250 pesetas. Son 250 ptas. 
Coronas – Euros
(Yo) quisiera comprar…¡Dame…!¡Deme!

G. Familie: 
Hvor mange søskende har du?: 
Jeg har X søskende (Ingen): 
Jeg er enebarn:


¿Cuántos hermanos tienes (tú)? 
Tengo X hermanos (No tengo hermanos). 
Soy hijo único – hija única.

H. Arbejde: 
¿(Tú) tienes trabajo? 
Nej, jeg har ikke arbejde:


Har du arbejde?
No, (yo) no tengo trabajo.

I. Beliggenhed:
Hvor ligger Madrid?: 
Madrid ligger i centrum:


¿Dónde está Madrid? 
Madrid está en el centro.

J. Fritid:
Hvad laver du i din fritid?:
Jeg spiller…: 
Jeg kan lide at…:


¿Qué haces (tú) en tu tiempo libre? 
(Yo) juego al… (Yo) practico.. 
Me gusta (Se under gustar side 47!)

Korrespondance (side 69)

Her følger nogle eksempler, der kan anvendes i handelskorrespondance.

A: Håb:

Esperando (+ navnemåde). Idet jeg/vi håber (+ navnemåde) at modtage Deres ordre.. 
ex: Esperando recibir  su orden 
Idet jeg/vi håber, at De sender mig/os varerne: (+ bisætning i konjunktiv). 
ex: Esperando que me/nos mande(n) los artículos… 

I håb om at modtage: En espera de recibir
I håb om, at De sender mig/os varerne: (+ bisætning i Konjunktiv) 
En espera de que me/nos mande(n) los artículos.. 

Jeg/vi håber at modtage:
espero/esperamos recibir. Jeg/vi håber, (at) De sender… (+ Bisætning i konjunktiv): Espero/esperamos que nos mande(n).

B: Forventning:

I forventning om at modtage Deres ordre..: En espera de recibir su orden… 
I forventning om, at (+ bisætning i konjunktiv): En espera de que me mande(n)…

C: Bede om:

Jeg beder Dem sende mig: Le(s) ruego (se sirva(n)) mandarme.. 
Vi beder Dem sende os: Le(s) rogamos (se sirva(n) mandarnos..
Jeg beder Dem, at De sender mig: Le(s) ruego que me envíe(n) (Konjunktiv). 
Vi beder Dem, at de sender os..: Le(s) rogamos que nos envíe(n)..(Konjunktiv)

D: Henvise:

Idet jeg/vi henviser til…: Refiriéndome/Refiriéndonos a… Jeg/vi henviser til: Me refiero/nos referimos a…

E: Anerkende
modtagelse:

Idet jeg/vi anerkender modtagelsen af..: Acusando recibo de 
Jeg/vi anerkender modtagelsen af: Acuso/acusamos recibo de

F: Venligst:

Send mig venligst!: Mándeme – Mándenme
Send os venligst!: Mándenos – Mándennos. Se under Høflig Bydemåde side 62!

G: Herved:

Por la presente..

Korrespondance 2

A: Takke for:

Idet jeg/vi takker Dem…: Agradeciéndole(s)…
Jeg/vi takker Dem for..: Le(s) agradezco/agradecemos.. 
Eller: Le(s) doy/damos las gracias por..

B: Meddele/oplyse:

Jeg/vi tillader mig/os meddele Dem /oplyse Dem om, at..: 
Me permito/Nos permitimos comunicarle(s) / informarle(s) que..

C: Vedlægge:

Jeg/vi vedlægger: Incluyo/incluimos.
Idet jeg/vi vedlægger: Incluyendo..
Vedlagt: Adjunto

D: Gøre opmærksom på:

Jeg/vi tillader os at gøre Dem opmærksom på,.:. Me permito/Nos permitimos hacerle(s) presente que..

E: Modtagelse:

Jeg/vi har modtaget Deres brev: He/hemos recibido su carta.. 
Jeg/vi har lige modtaget..: Acabo/Acabamos de recibir…

F: Spørge:

Jeg/vi kunne tænke os at spørge om De…: Quisiera/quisiéramos saber si usted…

G: Svare:

Som svar på Deres brev: En contestación a/de su carta..

H: Beklage:

Jeg/vi beklager at måtte..: Lamento/lamentamos tener que..
Vi beklager, at varerne kommer for sent..(+ konjunktiv): Lamentamos que los artículos lleguen tarde/con retraso..

I: Glæde:

Det glæder mig at meddele Dem: Me es grato informarle(s)..
Det glæder os at meddele Dem..: Nos es grato informarle(s)
Det glæder os, at De..(+ konjunktiv): Nos agrada que haya(n) recibido nuestro paquete.

J: Fremhæve:

Idet jeg fremhæver..:.Acentuando

K: Hilsen:

Atentamente – Muy atentamente. 
Les saludo/saludamos atentamente. Med venlig hilsen.

L: Se frem til:

En espera de..Jeg/vi ser frem til..
Esperando..Idet jeg/vi håber..

M: Idet…

Dannes ved hjælp af Gerundium: 

Idet jeg henviser til..: Refiriéndome a…
Idet vi henviser til..: Refiriéndonos a.. 
Idet jeg håber: Esperando..Idet vi håber: Esperando..

Tallene (side 71)

0 cero10 diez20 veinte30 treinta
1 uno*11 once21 veintiuno*31 treinta y uno
2 dos12 doce22 veintidósetc….
3 tres13 trece23 veintitrés40 cuarenta
4 cuatro14 catorce24 veinticuatro50 cincuenta
5 cinco15 quince25 veinticinco60 sesenta
6 seis16 dieciséis26 veintiséis70 setenta
7 siete17 diecisiete27 veintisiete80 ochenta
8 ocho18 dieciocho28 veintiocho90 noventa
9 nueve19 diecinueve29 veintinueve100 ciento*
200 doscientos/-as600 seiscientos/-1000 mil
300 trescientos/-as700 setecientos/-as2000 dos mil
400 cuatrocientos/-as800 ochocientos/-as1.000.000 un millón
500 quinientos/-as900 novecientos/-as2.000.000 dos millones

A: *Uno forkortes til un foran et navneord i hankøn – og bliver til una foran et navneord i hunkøn. 
* Ciento forkortes til cien: ( un hombre, veintiún pesetas, cien coronas).
Også cien mil: 100.000 & cien millones: 100 millioner, men: el ciento por ciento: 100%.
B: Alle 10’ere: 30-90 ender på: a (treinta, cuarenta, cincuenta etc…)
C: Fra 100 til 199 hedder det: Ciento uno, ciento dos…ciento sesenta y tres etc.D: Fra 200 til 900 bøjes hundrederne efter køn. (Doscientas pesetas / trescientos años)


E: Årstal: er hankøn p.g.a años: 1492: Mil cuatrocientos noventa y dos. 
El siglo XX1: Det 21. århundrede

F: Ordenstal: første, anden, tredie…etc

Bøjes som tillægsord efter køn/tal. (Primera, primeras…)

På spansk siger man: El primero de mayo eller el uno de mayo, el dos de mayo, el tres  etc… 
D.v.s. at man nøjes med at bruge grundtallene ved datoer.

G: Foran et navneord i hankøn forkortes primero og tercero til: primer, tercer. (El primer piso: 1.sal)

H:  De: ved datoer og årstal:   El 13 de septiembre de 1998.
Dato i breve kan skrives således:  Viborg, 20 de julio de 1999.

I:

2 + 2 = 4:Dos más dos igual a 4. (Dos y dos son cuatro).
4  – 2 = 2:Cuatro menos dos igual a dos/son dos.
4 : 2 = 2:Cuatro dividido por dos igual a dos/son dos.
2 x 2 = 4:Dos  por dos igual a cuatro/son cuatro.

Måneder (side 72)

A: El mes:

Hvilken måned er det?: ¿Qué mes es? ¿En qué mes estamos?

Es: det er

Enero
Febrero
Marzo
Abril
Mayo
Junio
Julio
Agosto
Septiembre
Octubre
Noviembre
Diciembre

Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
Oktober
November
December

¿ En qué mes es tu cumpleaños?
Mi cumpleaños es en febrero.

I hvilken måned er det din fødselsdag?
Min fødselsdag er i februar.


Ugedage (side 72)

B: El Día:

¿Qué día es hoy?: Hvilken dag er det?

Hoy es: I dag er det

Lunes
Martes
Miércoles
Jueves
Viernes
Sábado
Domingo

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag

C: Om…(søndagen). På…(søndag)
Tenemos clases de español los lunes y los jueves. Los miércoles no tenemos clases.
Vi har spansktimer om mandagen og om torsdagen. Om onsdagen har vi ikke timer.
På søndag skal de i biografen: El  domingo van/irán al cine.
De tager afsted i week-enderne: Van en los fines de semana.

Dato (side 72)

D: La fecha: ¿Qué fecha es hoy?: Hvilken dato er det i dag? Det er: Estamos a eller es el

Hoy es el 15 de agosto de 2000.
Mañana es el 2 de octubre.
El sábado es el 5 de diciembre.
Pasado mañana es el 18 de febrero.
Ayer fue el 7 de julio.

I dag er det den 15. 8. 2000
I morgen er det den 2.10.
(På) lørdag er det den 5.12.
I overmorgen er det den 18.2.
I går var det den 7. juli.

E: Højtider skrives med stort: Juleaften: la Nochebuena – Nytårsaften: la Nochevieja. 
HelligTrekongersdag: El día de Los Reyes. (De hellige trekonger : Los Reyes Magos).

La Nochebuena es el 24 de iciembre, la Nochevieja el 31 de diciembre y los Reyes Magos el 6 de enero.

Klokken (side 73)

Qué hora es?

A qué hora: Hvornår?

C: Bemærk!! Om hedder normalt Por.  Ex.: Por la mañana me levanto a las 7.
D: Men når om kommer efter klokkeslet bruges de: Me levanto a las 7 de la mañana.
E: Før solopgang hedder: Amanecer/Aurora/Alba. Sent eftermiddag: Atardecer.

Retninger   –   (Stedsadverbier) (side 74)

A: Bagved: detrás

B: I midten: en el centro

C: Foran: delante

D: Indenfor/indeni: dentro

E: Langt fra/væk: lejos

F: Nedenunder: Debajo 
  Nedenfor: Abajo

G: Ovenpå: sobre

H: Ovenpå: encima

I:  Overfor/foran: enfrente

J: Til højre: a la derecha

K: Til venstre: a la izquierda

L: Tæt på: cerca

M: Udenfor: fuera

N: Udenom/rundtom: alrededor

O: Ved siden af: al lado

Bag ved noget: detrás de..*

Midt i noget: en el centro de.. /en medio de

Foran noget: delante de..

Inden i noget: dentro de..

Langt væk fra noget: lejos de..

Neden under noget: Debajo de.. 
Neden for noget: abajo de/debajo de..

Oven på noget: sobre la mesa (Se under P!)

Oven på noget: encima de la cama..

Over for noget: enfrente de..

Til højre for noget: a la derecha de..

Til venstre for noget: a la izquierda de..

Tæt på noget: cerca de..

Uden for noget: fuera de..

Uden om noget: alrededor de..

Ved siden af noget: al lado de..

P: *Obs. Sobre efterfølges ikke af de.

Q: Andre steds-udtryk:

Bagest: En el fondo
(I baggrunden: al fondo)
Bagude/bagest: Detrás – Atrás
Der: Allí
Foran/ i forgrunden (En el primer plano)
Her: Aquí
Hos/Hjemme hos: En casa de.
Hos mig: En mi casa.

I: En – En la cama: I sengen
Oppe/ovenpå/: Arriba.
Øverst: más alto
På: En – En la mesa/ /Encima
de la mesa/ Sobre la mesa: Ovenpå bordet.
Rundt omkring/alle vegne: Por todas partes.
Ved: En – En la playa: Ved stranden –
A la mesa: Ved bordet.
Tæt på: Cerca
Tæt ved (noget) Cerca de

Tidsadverbier

R: Efter: Después – Efter noget: después de..-

Før: antes – Før noget: antes de..

Beklædning (side 75)


A

¿Qué lleva Ana? Hvad har Ana på? Ana lleva una blusa: Ana har en bluse på.
Han har…på: (él) lleva…(Lleva un abrigo negro: Han har en sort frakke på).
Hun har…på: (ella) lleva…(Lleva una blusa blanca: Hun har en hvid bluse på).

Ordliste over beklædningsgenstande:

Badedragt/badebukser: traje de baño / bañador (m)
Badekåbe: albornoz (m)
Baskerhue: boina (f)
Briller: gafas (f/pl.)
Bukser: pantalones (m/pl.)
Bælte: cinturón (m)
Cowboybukser: vaqueros (m/pl.)
Dragt: traje (m)
Forklæde: delantal (m)
Frakke: abrigo (m)
Habit: traje (m)
Halstørklæde: bufanda (f)
Handske: guante (m)
Hat: sombrero (m)
Jakke: chaqueta (f) Vinterjakke: chaquetón (m)
Kasket: gorra (f)
Kittel: bata (f)
Kjole: vestido (m)
Nederdel: falda (f)
Seler: tirantes (m/pl.)
Shorts: pantalones cortos (m/pl.)
Skjorte: camisa (f)
Skjortebluse: blusa (f)
Sko: zapato(s) (m)
Slips: corbata (f)
Solbriller: gafas de sol (f/pl.)
Sportsjakke: cazadora (f) Vindjakke: anorak (m)
Sportssko: zapatillas deportivas (f/pl.)
Strømpe: calcetín (m)
Strømpebukser: pantys (m/pl.)
Støvle: bota (f)
Sweater: jersey (m)
T-shirt: camiseta, niki (m)
Tørklæde: pañuelo (m)
Vest: chaleco (m)

B: Ofte siger man: Ella lleva puesto un jersey. Ella lleva puesta una blusa. 
Ella lleva puestos unos pantalones. Ella lleva puestas unas gafas. Se 50H!

C: Traer – llevar: Traer betyder at bringe noget med sig (her hen).
Me trajo el libro: Han/hun tog bogen med til mig 
Llevar betyder at bringe noget med sig (derhen – til et andet sted). 
Te llevo a la estación: Jeg bringer dig til stationen

Farver (side 76)

Beige: beige
Blå: azul
Brun: castaño (pelo/hår) – marrón (ojos/øjne)
Grøn: verde
Grå: gris
Gul: amarillo
Hvid: blanco
Lilla: lila* / violeta*
Lys: claro**
Lyserød: rosa*
Mørk: oscuro**
Orange: naranja*/anaranjado
Rød: rojo
Sort: negro

A: Farver, der ender på -o ændres til -a i hunkøn, resten ændres ikke.

Ella lleva una blusa negra: Hun har en sort bluse på.
El lleva una camisa blanca: Han har en hvid skjorte på.
Ella lleva un sombrero amarillo: Hun har en gul hat på.
El lleva (unas) gafas rojas: Han har røde briller på.
Ella lleva (unas) botas marrones: Hun har brune støvler på.
Ella lleva un(os) pantalon(es) verde(s): Hun har grønne bukser på. (En grøn buks).
El lleva (unos) vaqueros azules: Han har blå cowboybukser på.

B: Når frugter, blomster anvendes som farver bøjes de ikke*:

Flores naranja: Orange blomster. Naranja betyder både appelsin og orange.
Ella lleva un abrigo ciruela: Hun har en blommefarvet frakke på.

C: Når man anvender betegnelsen mørke-/lyse– bøjes farverne ikke **:

Plantas verde oscuro/verde claro: Mørkegrønne/lysegrønne planter.
El lleva zapatos verde oscuro: Han har mørkegrønne sko på

Former (side 76)

Rund: redondo
Firkantet: cuadrado
Trekantet: triangular
Blød: blando
Hård: duro

Stribet: rayado/listado

Oversigt over verber (spansk – dansk)
abrir
acordarse (o-ue)
acostar(se) (o-ue)
afeitarse
almorzar (o-ue)
andar
aparcar
aparecer (-zco)
atraer (-go)
bailar
beber
buscar
caber (quepo)
caer (-go)
calentar (e-ie)
cambiar
carecer (-zco)
cenar
cerrar (e-ie)
cocinar
coger (j)
colgar (o-ue)
comenzar (e-ie)
comer
comprar
comprender
concluir (y)
conducir (-zco)
conocer (-zco)
construir (y)
contar (o-ue)
contestar
continuar (ú)
corregir (e-i)(j)
coser
costar (o-ue)
crear
creer
cubrir
cuidar
dar*
deber
decir (-go)
dejar
defender
desear
desayunar
descubrir
despertar (e-ie)
despertarse (e-ie)
divertirse (e-ie)
doler (o-ue)
dormir (o-ue)
dormirse (o-ue)
empezar (e-ie)
encender (e-ie)
encontrar (a) (o-ue)
encontrarse (o-ue)
entrar
entender (e-ie)
enterrar (e-ie)
enviar (í)
escuchar
escribir
estar*
estudiar
exigir (j)
explicar
faltar
freír (e-i)
fumar
gritar
gustar
haber
hablar
hacer (-go)
huir (y)
ir *(a)
irse*
jugar (u-ue)
lavar
lavarse
leer
levantarse
llamar
llamarse
llegar
llevar
llover (o-ue)
mandar
mentir (e-ie)
mirar
morir (o-ue)
mostrar (o-ue)
mover (o-ue)
nacer (-zco)
necesitar
nevar
oír (-go)
pagar
parecer (-zco)
pasar
pedir (e-i)
pensar (e-ie)
perder (e-ie)
poder (o-ue)
poner (-go)
ponerse (-go)
preguntar
preparar
producir (-zco)
proteger (j)
querer (e-ie)
quitar
recibir
recordar (o-ue)
reír (e-i)
referirse (e-ie)
repetir (e-i)
resolver (o-ue)
responder
romper
saber*
sacar
salir (-go)
seguir (e-i)
sembrar (e-ie)
sentarse (e-ie)
sentir (e-ie)
sentirse (e-ie)
ser*
servir (e-i)
sonar (o-ue)
soñar (o-ue)
sonreír (e-i)
tener (-go/e-ie)
terminar
tocar
tomar
trabajar
traducir (-zco)
traer (-go)
usar
valer (-go)
vender
venir (-go/e-ie)
vestir (e-i)
vestirse (e-i)
ver*
viajar
vivir
volar (o-ue)
volver (o-ue)
åbne
huske, erindre
gå i seng
barbere sig
spise frokost
gå, spadsere
parkere
komme til syne
tiltrække
danse
drikke
lede efter – søge
rumme
falde
varme op
ændre – skifte
savne – mangle
spise aftensmad
lukke
lave mad
tage
hænge
begynde
spise
købe
forstå
konkludere
køre
kende
bygge
(for)tælle
svare
fortsætte
rette
sy
koste
skabe
tro
dække
passe (på)
give
skulle (+infinitiv)
sige
lade ligge
beskytte
ønske
spise
morgenmad
opdage
vække
vågne
more sig
smerte
sove
falde i søvn
begynde
tænde
finde, møde
befinde sig, mødes
gå ind (i)
forstå
begrave
sende
lytte
skrive
befinde sig
studere /gå i skole
kræve
forklare
mangle
stege
ryge
skrige
behage
have/være
tale – snakke
lave – gøre
flygte
tage, rejse (til) gå sin vej, rejse væk
spille, lege
vaske
vaske sig
læse
stå op
kalde – råbe
hedde (kalde sig)
an(komme)
bære, bringe
regne
sende
lyve
kigge – se på

vise
røre, bevæge
blive født
have behov for
sne
høre
betale
ligne
gå forbi, passere
bestille
tænke
tabe, miste
kunne
sætte, anbringe
tage (tøj) på
spørge
forberede
producere
beskytte
øønske, ville have
fjerne
modtage
huske
grine
referere
gentage
løse
svare
ødelægge
vide
tage frem
gå ud – forlade
fortsætte, følge

sætte sig
føle
føle sig
være s.
servere
ringe, kime
drømme
smile
have (v/alder)
af(slutte)
røre. spille
tage – indtage
arbejde
oversætte
bringe med sig
bruge
være værd
sælge
komme
gå klædt i
klæde sig på
se
rejse
bo – leve
flyve
komme tilbage

Diftongerende verber er markeret i skemaet med (o-ue/e-ie). (Jugar diftongerer. D.v.s. at u bliver til ue).


Vokalskifteverber er markeret i skemaet med (e-i/o-u). Hvis der står 3.p. betyder, at det kun er i 3. person ental/flertal, der sker ændringer.

Verber, der er uregelmæssige i 1. person/nutid står skrevet under præsens, markeret med FED. Disse anvendes også i konjunktiv/nutid, men i alle personer.
Eks.: Salir (gå ud), som er uregelmæssig i 1. person. 
Nutid (indikativ): Salgo, sales, sale, salimos, salís, salen.
Nutid (konjunktiv): Salga, salgas, salga, salgamos, salgáis, salgan.

Uregelmæssige verber, der ender på flg. er markeret med FED

-aer: -go i 1. person (Caigo/Traigo/Atraigo) (også i konjunktiv: Caiga/Traiga/Atraiga). Y i gerundium.
-eer: I præteritum bliver e til y i 3. person (Creyó, creyeron/leyó, leyeron) + gerundium (creyendo)
-iar: i får trykstreg (ikke 1.+2. person flertal): (Envío, envías…) (også i konjunktiv)
-uar: u får trykstreg (ikke 1.+2. person flertal): (Continúo, continúas…) (også i konjunktiv)
-uir: y indsættes før endelsen: (Construyo, construyes..) (ikke 1.+2. person flertal : construimos, construís)
I præteritum bliver i til y i 3. person (Construyó, construyeron) + gerundium (construyendo)
-oír: y i nutid/præt. (oye, oyes, oyen/ oyó, oyeron). I konjunktiv datid: oyera, oyeras etc..
-car: c bliver til que i konjunktiv 1. person og qué i præteritum 1. person (Toque, Toqué).
-cer: ofte -zco i 1. person nutid indikativ og -zca i konjunktiv. (Conozco/Conozca, conozcas …) (ikke: hacer).
-cir: -zco i 1. person og -zca i i konjunktiv.: (Conduzco/ Conduzca, conduzcas…).
-zar: z bliver til c i 1. person præteritum (almorcé, comencé, empecé).
-gar: bliver til gue i konjunktiv 1. person og gué i præteritum 1. person (llegue/llegué).
-ger: g liver til j i 1. person ental indikativ og konjunktiv (proteger: protejo/Proteja, protejas etc..)
-gir: bliver til j i første person indikativ og i konjunktiv: (elegir: elijo/Elija, elijas, elija etc..)
-guir: bliver til gue i 2. person ental samt i 3. person (ental/flertal) I konjunktiv: siga, sigas etc..

Ser (at være):
Nutid: soy, eres, es, somos, sois, son.
Imperfektum: era, eras, era, éramos, erais, eran
Præteritum: fui, fuiste, fue, fuimos, fuisteis, fueron
Nutidskonjunktiv: sea, seas, sea, seamos, seáis, sean
Datidskonjunktiv: fuera, fueras, fuera, fuéramos, fuerais, fueran

Estar (at befinde sig): (at være, befinde sig):
Nutid: estoy, estás, está, estamos, estáis, están.
Præteritum: estuve, estuviste, estuvo, estuvimos, estuvisteis, estuvieron
Datidskonjunktiv: estuviera, estuvieras, estuviera, estuviéramos, estuvierais, estuvieran.Ver (at se):
Nutid: veo (i 1. person) ellers regelmæssig
Præteritum: vi, viste, vio, vimos, visteis, vieron
Imperfektum: veía, veías, veía, veíamos, veíais, veían
Nutidskonjunktiv: vea, veas, vea, veamos, veáis, vean
Datidskonjunktiv: viera, vieras, viera, viéramos, vierais, vieran

Dar (at give):
Nutid: doy (i 1. person) ellers regelmæssig: das, da, damos, dais, dan
Præteritum: di, diste dio, dimos, disteis, dieron
Datidskonjunktiv: Diera, dieras, diera, diéramos, dierais, dieran

Ir (at rejse til, at tage til):
Nutid: voy, vas va, vamos, vais, van
Imperfektum: iba, ibas, iba, íbamos, ibais, iban
Præteritum: fui, fuiste, fue, fuimos, fuisteis, fueron
Nutidskonjunktiv: vaya, vayas, vaya, vayamos, vayáis, vayan
Datidskonjunktiv: fuera, fueras, fuera, fuéramos, fuerais, fuera

Gambitter (side 81)

Sí: Ja
No: Nej
Pues/Bueno/Ah: øh, nå, ja (som well på engelsk)
Vaya!: Oj/Wauw!
Pero..: Men..
Entonces: Så..
Porque: Fordi
¡A ver! Lad mig se!
Es decir que/ o sea: rettere sagt
Vale: Ok
¿Vale?: Ok?
¿De acuerdo? Er du enig? Er du/De med?
Está bien: Det er ok
Es verdad Det er sandt
Es que..: Det er fordi…/Det er sådan..
Puede ser: Det kan være
Es igual: Det er lige meget
Por favor: Please
Eso es/Eso sí: Netop
Tal vez/A lo mejor/Quizás: Måske
¡Mira (Mire)!: Se her!
¡Oye(Oiga)!: Hør her, hør lige!
¡Dime (Diga)!: Sig mig/Hvad skulle det være
¡Dime una cosa! Sig mig lige (en ting!)
¡Anda/Vamos!: Kom! (Let´s go!)
No lo sé/no sé: Det ved jeg ikke
No lo entiendo: Det forstår jeg ikke
No te (le) entiendo?: Jeg forstår dig (Dem) ikke
¿Quiere(s) repetir?: Vil De/du gentage?
No te/le oigo bien:
Jeg hører dig/Dem ikke så godt
¡Habla (Hable) en voz más alta!: Tal lidt højere!
¡Cómo? Hva´? Hvabeha´r?
¿Qué dice(s?): Hvad siger De/du?
¿De qué está(s) hablando? Hvad taler De/du om?
¿(Me) entiende(s)?:Forstår De/du (mig)?
¿Cómo?: Hva´?

Hold samtalen i gang!

¿Eh? Ikk´?
¿Es verdad? /¿De verdad? Er det sandt?
Sí, es verdad: Ja, det er sandt
¿No me digas?: Det siger du ikke?
Claro/Claro que sí: selvfølgelig, det er klart
Claro que no: selvfølgelig ikke
Claro que..: Det er klart, at..
Sí, tienes razón: Ja, du har ret
¿Sabes..? Ved du?
Creo que sí: Det tror jeg nok

¿Sabes una cosa?: Ved du hvad?
¿Tú lo sabes? Ved du det?
Otra cosa..: noget helt andet..
Hablando de…:Nu vi taler om…
Cambiando de tema: For at skifte emne..
A propósito: apropos
¡Habla despacio! Tal langsomt!
¡Más despacio!: Lidt langsommere!
No estoy de acuerdo: Jeg er ikke enig
Una pregunta: Lige et spørgsmål
Lo que quiero decir es…Det, jeg gerne vil sige er..

Udbrud:

¡Madre mía/Dios mío/Ay, por dios!
Hold da helt op! Du godeste!
¡Hombre/Mujer, Hijo mío! Jamen dog!
¡Caramba! For pokker!
¡Estupendo! Fantastisk, flot!
¡Muy bien!: Godt!
¡Menos mal!: Gudskelov, heldigvis!
¡Qué bien: Hvor godt!
¡Qué guay!: Hvor fedt! Hvor hyggeligt!
¡Qué lástima!: sikke en skam,
hvor ærgerligt!
¡Qué horror!: Hvor uhyggeligt!
¡Qué suerte! Hvor heldigt!
¡Qué simpático eres: Hvor er du sød!
¡Buena idea!: God idé!
¡Espera! Vent!
¡Socorro!: Hjælp!
¡Ayúdame! Hjælp mig!
¡Qué va!: Nej da!
¡Qué rollo!: Sikke noget!
¡Cómo no!: Ja, da
¡Qué guay! Hvor fedt!

Høflighedsfraser:

Perdona/perdóne(me): Undskyld (mig)
Discúlpame: Undskyld mig
Lo siento: Undskyld
Tome/Tenga/Toma: Værsgo
Muchas gracias: Mange tak
De nada: Det var så lidt
Mucho gusto: Det glæder mig
De buena gana: Så gerne
¡Cuánto tiempo sin verte!:
Sikke lang tid siden, jeg har set dig!
Encantado/a: Det glæder mig

Stikordsregister (side 82)

A 47H, 48
Adjektiv 15
Adverbier 17,18
Akkusativ 21, 23
Al 12, 47, 56
Alfabetet 5
Anden 12
Artikler 11, 12
Beklædning 75
Bestemt kendeord 11, 12
Betoning 9
Bien 17, 45
Biord 17, 18
Blive 46
Breve 69, 70
Bueno 15, 17, 45
Bydemåde 61, 62
Bøjning af udsagnsord
31-64
Bør 36
Circa 11
Con 21, 22
Da 30
Datid 55-60
Dativ objekt 21, 23
Dato 72
De 11, 16 B, 25 / 19, 20
Del 12, 19
Demonstr. pronomener 25
Den 11, 25
Den er/Det er 45 Q
Denne 25
Det 11, 12, 25, 28
Det er 45 Q
Der 25, 27, 28
Der er 27, 46
Deres 21, 22
Dette 25
Diftonger 9
Diftongerende udsagnsord 38, 39, 40-42
Disse 25
Dobbeltord 19
Doler 48
Dør 30
Efter 74R
Ejefald 19, 20
Ejestedord 21, 22
Eller 54
En-et 11, (halv) 12 (andet/anden)
Er 45
Estar 45
Farver 76
Folk 13 G
Forholdsord 21, 22
Fortidsfremtid 53
Substantiver 13
Sælger 30
Sætningsopbygning 10
Så 30
Tal 71
Tegn 8
Tegnsætning 10
Tener 41
Tid 44
Tidsadverbier 74
Til 21, 22
Tilbagevisende stedord 21-22, 37-38

Fra 12
Fremtid 51, 52
Fællesbetegnelse 14
Førdatid 60
Før 74R
Førnutid 49
Får 30
Genitiv 19
Genstandsled 21, 23, 24
Gerundium 31, 32
Grande 15 D
Gradbøjning af tillægsord 16
Gradbøjning af biord 18
Grundled 21, 23, 24
Gustar 47
Hacer 44
Halv 12
Hans 21, 22
Har 41, 49
Hay 46
Hendes 21,22
Henførende stedord 27, 28
Hensynsled 21, 23, 24
Hinanden: 54 I
Hvad 29
Hvem 27, 29
Hvilke 29
Hvis 20, 28, 29, 53B, 64
Hvor-(fra/hen/i) 27, 28, 29
Hvordan 29
Hvorfor 29
Hvordan starter jeg? 65
Hvornår 29
Højtider 72
Ikke 26
Imperativ 61, 62
Imperfektum 55, 59, 60
Indikativ 63
Indefinitte pronomener 26
Infinitiv 36
Ingen – Intet 26
Interrogative pronominer 29
-ista 14
Kan 36
Kendeord 11, 12
Klokken 73
Konditionalis 53
Konjunktiv 63, 64
Konsonanter 6, 8
Korrespondance 69, 70
Køber 30
Latinske betegnelser 4
Lide 47
Lidt 12G
Llevar 75
Mal – malo 17
Tillægsform 32, 49, 50
Tillægsord 15
Tjener 30
Trykregler 9
Ubestemt kendeord 11
Ubestemt stedord 26
Udsagnsled 21, 23, 24
Udsagnsord i nutid 35-42
Udtaleregler 5-9
Udvidet tid 31,32
Ugedage 72
Uregelmæssige udsagnsord 34, 43

Mangle 48 B
Man 54
Med 21, 22
Men 54
-mente 17
Min, mit 21, 22
Mine 21, 22, 30
Mini-ordbog 66
Modalverber 36
Mucho 15 E, 18
Muy 18
Mængder 20
Må 36
Mådesudsagnsord 36
Måneder 72
Navnemåde 36
Navneord 13
Nominativ 21
Nogen – nogle – noget 26
Nutid 35-48
Og 54
Om 65D, 65I, 65Q
Orddeling 5
Ordenstal 71
Participium 32, 49, 50
Passiv 50
Perfektum 49
Personlige pronomener 21
Pluskvamperfektum 60
Possesive pronomener 21, 22
Præsens 35-48
Præteritum 56-58, 60
Pronomener 21-29
Præposition 21, 22
På 74
Påpegende stedord 25
Refleksive verber 37, 38
Relative pronomener 27, 28
Retninger 74
Se 24E, 54
Selv 22C
Ser 45
Si 28D, 29Q, 64B-C, 65I
Sidder 31, 45
Sin – sit 21, 22
Sig 21, 22, 37, 38
Sige 42
Skal, skulle 30, 36, 41
Stedsangivelser 74
Stedord 21-28
Stor 15 D F
Som 10 C-D, 27, 54
Som om 64 B
Spørgeord 29
Står 31, 45
Subjuntivo 63-64
Venir 41
Vejret 44
Verber i nutid 35-42
Verdenshjørner 44 D
Vigtige ord 67, 68
Vil 36, 51, 52
Ville 53
Vokaler 6
Vokalskifte 42
Være 41, 45, 46
Årstal 71
Årstider 44 C

Latinamerika: 
Det skal tilføjes, at denne bog kun beskriver den spanske grammatik. Det bør lige nævnes, at man f.eks. i latinamerikanske lande samt Kanarieøerne ikke anvender 2. person/flertal i verbernes bøjning. Man siger derfor altid ustedes, når man taler til flere personerDesuden ser man anvendelsen af haber i flertal i forbindelse med Der var. (s. 46B). Hubieron/habían unas personas…

Anvendt litteratur:

Esbozo de una gramática nueva: Espasa-Calpe. Madrid 1986.
Curso superior de sintaxis española: Samuel Gili Gaya. Biblograf. Barcelona. 1989.
Gramática básica del español: Ramón Sarmiento y Aquilino Sánchez. SGEL. Madrid. 1989.
Spansk grammatik: Birgit Christiansen. Systime. 1984.
Spansk grammatik. H.Søeborg og Einar Krogh-Meyer. Schønberg. 2. udgave. 1975.
Spansk grammatik. Kjær Jensen. Akademisk Forlag. 2.udg. 1987.
Spansk basisgrammatik. Kjær Jensen. Akademisk Forlag. 2. udgave. 1990.
Spansk grammatik. Virgilio Bejarano og Rolf Jörnving. Almqvist & Wiksell. Stockholm. 1973.
Modern Spansk grammatik. Johan Falk, Kerstin Sjölin og Luis Lerate. Almqvist & Wiksell. 1987.
Spansk rettenøgle: Ulla Ringgaard & Pia Reindel. Kaleidoscope.1990.
Spansk Handelskorrespondance: Birgit Venborg Hansen & Hanne Brink Andersen. Systime. 1992.
Conjugación. Ediciones Larousse España. 1990.
María Moliner. Gredos. 1990.
Gyldendals røde ordbøger.
Munksgaards grønne ordbøger.

Click to listen highlighted text!